Feriedanskere og turister i Danmark tør nu bruge telefonen
Danskernes roaming af data i udlandet er steget. Det kan komme til at betyde prisstigninger – igen.
Mens verdensplagen “Despasito” hærger enhver sommer-højtaler med sine humørløftende, glade rytmer, så hærger danskerne turistdestinationernes mobil-forbindelser efter jagten på data.
EU’s forbud mod ekstrapriser for at bruge tale og data i udlandet ligner nemlig sommerhit. Det viser de første opgørelser fra de danske teleselskaber, skriver Berlingske Business.
Men ingen succes uden en bagside. Det kan meget vel ende i endnu dyrere mobilabonnementer i Danmark, spår avisen.
– Danskerne tyr til WiFi på ferien – vil ikke betale mere for EU-roaming
– “Det er nok stadig et par uger for tidligt at kunne konkludere noget, fordi afregningen med de udenlandske selskaber sker i blokke. Men de foreløbige tal viser, at både Telia-kunder i udlandet og udenlandske turister på Telias net i Danmark har langt over fordoblet deres forbrug,” fortæller pressechef Rasmus Avnskjold fra Telia til Berlingske Business.
De danske mobilabonnementer er steget med 10 til 20 kroner om måneden, og yderligere prisstigninger kan true forude, hvis danskerne er gået dataamok i ferien. Danmark er nemlig det land i Europa, der har den hårdeste priskonkurrence på teleområdet med små overskud. Derfor er frygten, at pengekassen bliver tømt på grund af de nye EU-regler.
– Nye mobilpakker er måske i strid med EU roaming lov
– “Man kan bestemt ikke afvise endnu en bølge af prisstigninger oven på roamingændringen. Vi må se, om der kommer en anden runde,” sagde senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank ifølge Berlingske Business i maj, da teleselskaberne meldte prisstigningerne ud.
Mere til historien
EU gjorde det fra 15. juni ulovligt for teleselskaber i de 28 medlemslande at tage mere for at bruge tale og data i udlandet end i hjemlandet. Men den bagvedliggende afregning mellem teleselskaberne er ikke tvunget tilsvarende ned, så hver gang en telekunde bruger en gigabyte data, skal teleselskabet betale 57 kroner til sin udenlandske kollega, skriver Berlingske Business.
Læs også:
– EU-roaming: Tjek disse 5 ting og spar penge på mobilregningen