Samsung Galaxy S8 og S8 Plus billeder er lækket
Samsung har drillet lidt med video som måske kan være S8, nu bekræfter lækkede billeder teorien. Se dem her.
Det er altid “silly-season” i smartphone-land med en masse rygter. Det bliver naturligvis ikke mindre hvis det omhandler en af de største spillere på markedet, Samsung.
– Samsung Galaxy Tab S3 lækket på billede
Samsungs kommende topmodel, S8, er først klar til forventet salgsstart i april, men derfor skal potentielle køber naturligvis fristes inden. Især når nu en række konkurrenter forventer at præsentere nye smartphones om ganske få dage til Mobil World Congress, i Barcelona, i slutningen af februar.
Det er stadig sparsomt med bekræftede specifikationer, men designet er nu gentagende gange blevet lækket. Det er naturligvis ikke en bekræftigelse fra Samsungs side, men når de samme informationer kommer fra flere forskellige kilder bliver det mere og mere troværdigt.
– Samsung Galaxy S8 – er dette officielle pressefotos?
Lad os ikke danse mere om den varme suppe, men vise jer de interessante billeder.
Hvad afslører billederne?
Som man kan se på billederne kommer Galaxy S8 kun i “Edge” version, da billedet med både 5,8 og 6,2 tommer modellerne ved siden af hinanden, har den karakteristiske buede kant.
I S7 var skærmen 5,1 tommer, og S7 Edge var 5,5 tommer. Så det er også noget af en skærmforøgelse.
– Samsung Gear VR – test af nyt Gear VR
Det er naturligvis kun muligt fordi skærmen stort set udnytter hele top og bundområdet. Dermed er der heller ikke blevet plads til et Samsung logo under mikrofon og kameraet i toppen. I bunden har man også sparet plads ved at fjerne en fysisk knap og dermed flytte knapperne op i selve skærmen.
Hvad synes i om designet?
Mere til historien
Som så ofte så skal ubekræftede informationer tages med et gran salt, der kan ske ændringer – også ændringer Samsung ikke selv havde planlagt. Men vi giver primært informationer fra troværdige kilder, så disse billeder er efter vore vurering rigtigt interessante.