Chromecast Ultra test – alle pengene værd

TEST: Hurtigere start af streaming løfter oplevelsen markant. Min Chromecast Ultra test viser, at den nye streaming-dims er alle pengene værd.

Chromecast Ultra test

Chromecast Ultra (Foto: Google)

Google introducerede Chromecast-konceptet den 24. juli 2013. Dengang var det et nørdet produkt, som mange slet ikke forstod meningen med. Køberne kunne godt forstå, at ”signalet” fra f.eks. Netflix på mobilen kunne smides op på en stor skærm. Men Chromecast har ingen menustruktur eller fjernbetjening, hvilket for uindviede virker underligt.

Den første Chromecast kom på et tidspunkt, hvor Apple havde godt fat med Apple TV og ikke mindst AirPlay funktionen, der også kunne sende signalet fra smartphonen (iPhone og iPad) over på fladskærmen. Dette skete via Apple TV-boksen.

Googles produkt var yderst begrænset i understøttelsen af tjenester, og Apple TV virkede lysår foran. Her tre år senere står Googles succes klar. Det vidner over 30 millioner solgte eksemplarer om. Det er vel egentlig første gang Google har succes som hardwareproducent.

 – Chromecast – indhenter ikke Apple TV

Nu er tredje generation af Chromecast i butikkerne. Det er den hidtil bedste, viser min Chromecast Ultra test.

Chromecast forklaret i ’pixiebog’

Chromecast Ultra

Chromecast Ultra via smartphone (Foto: Google)

Chromecast er en lille dongle med en vægt under 50 gram, der sættes i HDMI-porten på TV’et. Strømmen kommer via en medfølgende strømforsyning eller kan, på de to første modeller, få strøm fra en USB-port bag på TV’et.

Via en smartphone, baseret på Android eller iOS, kan indhold fra forskellige tjenester som eksempelvis ViaPlay, Netflix, TV 2 Play, YouSee, YouTube m.fl., streames trådløst til den store skærm.

For at aktivere streamingen til Chromecast, fra smartphonen, skal man bruge Chromecast-ikonet.

Når indholdet afspiller kommer signalet direkte fra udbyderen, som f.eks. YouTube eller Netflix, og IKKE fra telefonen. Denne er reduceret til en fjernbetjening. Det smarte er, at når Chromecast-streaming er startet så bruger telefonen ikke strøm på afspilningen. Ja. Faktisk kan telefonen slukkes når først afspilningen er i gang.

Skal Chromecast fungere skal udbyderen understøtte funktionen. Aktuelt er der over 20.000 apps hvor Chromecast-funktionen er indbygget, ifølge Google.

Mere om Chromecast Ultra

De vigtigste nyheder i Chromecast Ultra

chromecast-ikoner

Chromecast ikonerne der ses i apps

Fra generation til generation har Google optimeret på det trådløse signal, så det modtages lettere og er mere stabilt. Du skal dog ikke regne med, at den nye Ultra vil redde et håbløst dårligt Wi-Fi signal.

Har du problemer med signalet skal du i stedet benytte et netværkskabel, hvilket Chromecast Ultra er den første udgave til at understøtte. Netværkskablet (ethernet) sættes til i stikket, der er placeret på strømforsyningen.

Der hvor du vil opleve den største ændring med en Chromecast Ultra er på forbindelseshastigheden. Rundt regnet tager det omkring 14 sekunder for en passiv Chromecast (første eller anden generation), at vågne og aktivere en steaming. Dette kan Ultra gøre 1,8 gange hurtigere, lover Google.

Mine tests viser, at det holder meget godt. 7-8 sekunder så kører signalet. Der er ingen tvivl om, at det absolut er en kæmpe gevinst. Oplevelsen er MEGET bedre i dagligt brug.

Har du et 4K (Ultra HD) TV eller har du behov for HDR understøtter Chromecast Ultra også dette. Du kan altså streame 4K-indhold fra f.eks. YouTube.

Tjenester der understøtter Chromecast

Chromecast Ultra

Chromecast med spejling af billeder via Google Fotos fra computeren (Foto: Google)

Her er et eksempel på tjenester du kan bruge sammen med Chromecast:

DR TV, Telia TV, HBO Nordic, Netflix, ViaPlay, Spotify, TuneIn, TV 2 Play og mange mange andre. Du kan på Googles Chromecast-site se de tjenester der understøtter streaming via Chromecast.

Hvis du opbevarer fotos og videoer i Google Fotos kan disse ses via Chromecast og Chomecast Ultra. Billedet fra Chrome-browseren kan ligeledes sendes via denne funktion. Tag et tjek på Googles supportside for mere information om hvordan dette gøres.

Vil du spejle skærmbilledet fra telefonen sker dette via Google Home applikationen på smartphonen.

Konklusion: Alle pengene værd

Chromecast (Foto: Google)

Chromecast (Foto: Google)

Den stærke side ved Chromecast er den brede understøttelse af tjenester og streaming direkte fra udbyderen uden om smartphonen. Prisen for Chromecast Ultra ligger aktuelt på 630 kroner, ifølge Pricerunner, hvilket er inden for rimelighedens grænser.

Der er også pluspoint for, at man ikke er låst til Android. Uanset om man kører iPhone, Android, Windows eller Mac, så er der stor glæde ved Chromecast.

Du skal købe Chromecast Ultra, hvis du vil have den hurtigste start af afspilning. Betyder længere ventetid ikke noget gør Chromecast 2, der koster omkring 300 kroner, det stadig fint.

Jeg ville personligt købe en Ultra da hastigheden gør en stor forskel, men jeg ville ikke udskifte en gammel Chromecast blot fordi ”der er kommet en ny”.

Nu hvor Google har vist deres evne til hastighedsoptimering, så vil jeg nøjes med 5 ud af 6 stjerner, da jeg tænker, at hastigheden godt kan speedes yderligere op. Men den får til gengæld ”MereMobil.dk anbefaler” udmærkelsen. For det er altså et godt produkt.

Læs også vores test af Chromecast første generation med endnu flere detaljer.

Mere til historien

Har du en højtaler med RCA, 3,5 mm stik eller optisk indgang så tag et tjek på Chromecast Audio. Her kan lyden fra f.eks. TuneIn eller Spotify overføres trådløst til højtaleren. Afspilningen sker også her trådløst fra udbyderen uden om telefonen.

Chromecast Ultra
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Google kan blive tvunget til at sælge Chrome

Hvis USAs justitsministerium får medhold, kan Google i sidste ende blive tvunget til at sælge Chrome.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Ny app bringer Geminis AI-funktioner til iPhone

Så er Gemini blevet til en app som iPhone-brugerne kan anvende.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram