Moto G4 og G4 Plus er officiel

Moto G4 og Moto G4 Plus er officielt annonceret af Motorola. Det er to nye mellemklasse smartphones med up-to-date specifikationer.

Foto: Motorola G4

Foto: Motorola G4

Lenovo, der ejer Motorola, har i dag lanceret to nye smartphones, der stort set er identiske, bortset fra fingerskanner og et bedre kamera.

Moto G4 og G4 Plus har begge 5.5 tommers skærme, en opløsning på Full HD 1080p og Android 6.0 Marshmallow. Fjerde generation af Moto G har dermed fået en højere opløsning, da tredje generation måtte nøjes med HD 720p i en 5.0 tommers enhed.

Der er naturligvis også kommet ny indmad, hvor 3’eren havde Snapdragon 410 processor og Adreno 306 grafikchip, har den nye 4’er fået en mere kraftig Snapdragon 617 og Adreno 405. Motorola er dermed gået en klasse op fra 4xx serien til 6xx, for at kunne trække den større skærm med højere opløsning.

På RAM-delen finder vi også en lille forbedring, med 2 eller 3 GB RAM hukommelse. Den gamle havde 1 eller 2 GB RAM afhængigt af model, og 8 eller 16 GB lagerplads. Lagerpladsen har også fået et løft i den nye model, hvor den mindste kommer med 16 GB, men der er også en 32 og 64 GB variant.

Der findes desuden indgang til MicroSD-kort, hvis du hellere vil udvide hukommelsen på den måde. Hvordan SD kortet bliver håndteret ved vi endnu ikke, så om det kun er mediefiler der kan lagres, eller om apps også kan installeres må stå hen i det uvisse.

Større skærm og hurtigere indmad bruger strømmen hurtigere, så derfor er det 2.470 mAh batteri udskiftet med et 3.000 mAh med hurtigladning. Alt i alt en række logiske forbedringer, der gør 4’eren mere up-to-date.

Flere nye funktioner

Det som måske i virkeligheden er det mest interessante er designet, hvilket jo ofte er en smagssag, men telefonen er lavet i plastik, hvor bagsiden er fastmonteret.

Forskellen mellem G4 og G4 Plus er en hurtig fingerskanner, der er integreret i startknappen. Hvordan den er i hverdagsbrug ved vi desværre ikke, men den er specificeret til 750 milisekunders oplåsningshastighed, hvor for eksempel den noget dyrere Nexus 6P er 600 ms om samme procedure. Så ikke helt så tosset for en model der koster halvdelen.

Med G4 Plus får du også et bedre kamera. I stedet for 13 megapixels er der 16 megapixels OmniVision med laser-autofokus. Frontkameraet er det samme som på G4 og G3 med 5 megapixels f/2.2 linse. Motorola siger selv at G4 Plus’ kamera er bedre end iPhone 6S og ofte dobbelt så godt som G4 Plus’ normale konkurrenter.

Moto G Play kommer senere

Der kommer dog også en billigere Moto G4 Play senere på sommeren hvor man kan udskifte bagcoveret, men så får man kun en 5.0 tommers enhed med HD 720p opløsning, Snapdragon 410 chipsæt, 2 GB RAM og 8 megapixels kamera.

Priser og salgsdato

Motorola Danmark siger prisen vil ligge på omkring 2.000 kroner for G4 Plus, G4 lidt lavere og G4 Play er uvist. G4 og G4 Plus kommer allerede i juni, så hold øje med MereMobil.dk for mere specifikke informationer og forhåbentlig også en test.

Billeder af G4 og G4 Plus

Mere til historien

Vi har tidligere testet Motorola Moto G (3. gen) og vi var ikke på alle punkter imponerede. Læs testen her.

Motorola Razr 70 Ultra test: Imponerende batteri – men opdateringer skuffer

TEST: Motorola leverer stærk ydelse og klassens bedste batteri i Razr 70 Ultra, men små opgraderinger og en svag opdateringspolitik trækker kraftigt ned.

(mere…)
Ny batteriteknologi dræber batteriangsten

Vores mobiler er i dag vores arbejdsplads, biograf og GPS i ét. Det trækker tænder ud på batteriet. Men med ny silicium-carbon teknologi gør Motorola nu op med den gamle regel om, at et stort batteri kræver en tyk og tung telefon.

(mere…)
Motorola løfter kameraet i tynde og foldbare mobiler

Foldbare og ultratynde mobiler har længe haft svagere kameraer. Nye Motorola-modeller udfordrer det kompromis med stærk hardware og avanceret AI.

(mere…)
Motorola Edge 70 Pro+ afsløret: Vilde specifikationer og gigantisk batteri

Motorola har løftet sløret for de officielle specifikationer på deres kommende flagskib, Edge 70 Pro+, kort før den officielle lancering. Den byder på heftig kamerahardware, ekstrem lysstyrke og et gigantisk batteri.

(mere…)
Motorola tager dig til FIFA World Cup 26

Det er de færreste forundt at sikre sig adgang til et fodbold-VM. Normalt kræver det usandsynligt held i uigennemskuelige lodtrækninger. Men er du både inkarneret fodboldfan og tech-entusiast, har Motorola og teleselskabet 3 netop nu en genvej, der ikke bygger på held, men på rå hardware.

(mere…)
Nye Motorola-mobiler: Fra vildt batteri til RAM-krise

Motorola præsenterer nu Razr 70-serien, Edge 70 Pro og nye modeller i G-serien med op til 7.000 mAh batteri. Vi kigger nærmere på nyhederne, der spænder fra imponerende skærme til tekniske spareøvelser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram