Samsung Galaxy S6 Edge er Årets Mobil 2015

Årets Mobil 2015 blev Samsung Galaxy S6 Edge, som tydeligt slog iPhone 6S. Samsung og Apple blev presset lidt af Nexus 6P.

Samsung Galaxy S6 Edge

Samsung Galaxy S6 Edge er Årets Mobil 2015 (Foto: Samsung)

Afstemningen om den prestigefyldte titel som ”Årets Mobil” er slut. 34 nominerede telefoner konkurrerede side om side for at vinde titlen.

Det var fra starten af afstemningen tydeligt, at 2015-vinderen skulle findes i et opløb mellem Apple og Samsung, hvilket ikke som sådan er overraskende, da disse to brands sidder på hovedparten af smartphone-markedet i Danmark.

Samsung formåede, at få alle tre S6-modeller ind på top fem-listen. Samsung Galaxy S6 Edge blev en klar vinder med 24 procent af stemmerne. Lige under følger Galaxy S6 Edge+ som nummer to og iPhone 6S må indtage en tredjeplads.

Google og Huaweis samarbejde omkring Nexus 6P har båret frugt i 2015. Telefonen er nummer fem i afstemningen. Nexus 6P fik i november en forrygende anmeldelse her på MereMobil.dk.

Test: Nexus 6P – så god er den rene Google-telefon

Selvom iPhone er den mest solgte smartphone i Danmark, er det altså ikke Apple der løber med sejren i 2015-afstemningen. Det sidste til gengæld i 2014 hvor iPhone 6 blev Årets Mobil.

Top 5 2015

  1. Samsung Galaxy S6 Edge (24 %)
  2. Samsung Galxay S6 Edge+ (13 %)
  3. Apple iPhone 6S (11 %)
  4. Samsung Galaxy S6 (9 %)
  5. Nexus 6P (8 %)

Afstemning er udført via MereMobil.dk, Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+ fra den 22. december til 31. december 2015. Der er afgivet 1.629 stemmer.

Tidligere års vindere

2015: Samsung Galaxy S6 Edge
2014: Apple iPhone 6
2013: HTC One (M7)
2012: Samsung Galaxy S III
2011: Samsung Galaxy S II
2010: HTC Desire
2009: HTC Hero

Samsung vandt stort i 2015

Årets Mobil 2015 er Samsung Galaxy S6 Edge (Grafik: 1030.dk)

Årets Mobil 2015 er Samsung Galaxy S6 Edge (Grafik: 1030.dk)

Afstemninger om ”Phone of the year” er ganske udbredte, og ser vi på hvordan forskellige techsites og deres læsere har vurderet årets telefoner, kommer Samsung også her ud med gode resultater.

Hos Techradar.com udpeges Samsung Galaxy S6 som årets telefon med ordene: ”A brilliant phone that shows Samsung still has what it takes”. GSMArena har kørt en afstemning hvor Galaxy S6 vinder med 34 procent af stemmerne.

Salgstal: Danmark er Apple-land

På MereMobil.dk faldt vores anmeldelse af Samsungs nyeste telefoner, hvor de redefinerede sig selv, rigtigt godt ud. Testen af Galaxy S6 / S6 Edge endte på topkarakteren seks ud af seks stjerner. Samme resultat kom vi frem til i anmeldelsen af Samsung Galaxy S6 Edge+. Der er tale om fremragende telefoner!

Herunder kan du se et kort indslag med de indtryk vi havde af S6 Edge+ efter præsentationen.

Vi glæder os til offentliggørelsen af Galaxy S7 modellerne i år, men vi vurderer også, at der skal noget til før Samsung kan overgå sig selv.

Seneste nyt om Samsung Galaxy S7

Web-TV: Første kig på Galaxy S6 Edge+

Mere til historien

Afstemninger på nettet giver et øjebliksbillede af hvad dem der har stemt, synes om de nominerede telefoner. Udtrykket kan ikke oversættes til, at vinderen også er den bedste telefon.

Samsung Galaxy Z-serien: Tyndere, lettere og mere holdbar

Du kan her se nogle af de seneste rygter om den kommende Galaxy Z-serie.

(mere…)
Samsung Galaxy Watch på vej med søvnapnø-funktion i Danmark

Funktionen, som kan være med til at opdage søvnapnø, er nu officielt på vej til danskerne.

(mere…)
Samsung Unpacked vender tilbage til New York

Rygterne svirrer om et kommende Unpacked event, hvor Samsung vil afsløre nye foldbare smartphones.

(mere…)
Samsung teaser Galaxy Z Fold Ultra

Samsung har frigivet en teaser for en kommende Galaxy Z Fold, men med "Ultra" i beskrivelsen.

(mere…)
Galaxy Ring 2 er ikke på vej lige nu

Der har været utallige rygter om Galaxy Ring 2, men nu forlyder det, at ringen ikke kommer så hurtigt som forventet.

(mere…)
Samsungs designmodel er landet – er tykkelsen vigtig for dig?

Samsung Galaxy S25 Edge har ramt butikkerne. Hvad tænker du? Er det vigtigt med en tynd telefon?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram