Microsoft stopper support på ældre Internet Explorer versioner

Den udgående Microsoft-browser Internet Explorer vil kun fra medio januar 2016 modtage sikkerhedsopdateringer i den nyeste version.

internet explorerMicrosoft meddeler på deres hjemmeside, at de om en måneds tid stopper supporten af de ældre versioner af Internet Explorer.

– ”Support på ældre versioner af Internet Explorer slutter den 12. januar 2016,” sådan lyder beskeden på hjemmesiden.

Med denne udmelding betyder det altså, at Microsoft fremadrettet kun vil supporterer deres nyeste og sidste version af Internet Explorer.

-“Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompatibilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10,” skriver Microsoft på hjemmesiden.

Dermed opfordrer de også brugere til, at opgraderer til denne version.

 – Næste år bliver du nærmest tvunget til at hente Windows 10

Internet Explorer erstattet af Edge

Med Windows 10 blev Internet Explorer browseren erstattet af Edge-browseren, der dog indtil videre har haft begrænset held med at vinde indpas hos brugerne og dermed vinde markedsandele.

 – Microsoft: Windows 10 har nu rundet 110 millioner installationer

Herhjemme er det Googles Chrome browser, der er den mest benyttede med en markedsandel på mere end 56 procent, mens Internet Explorer og Mozilla Firefox begge har 17 procent af marked og Apples Safari er noteret for 4,5 procent.

Har du Internet Explorer 11 på Windows 7, Windows 8.1 eller Windows 10 vil denne fortsat modtage sikkerhedsopdateringer og teknisk support.

Mere til historien

Ved seneste opgørelse fra Gemius havde Microsofts Edge-browser en markedsandel på 1,89 procent.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.