Kirken blokerer for mobilmast i Sandager

Fundamentet er støbt, alle tilslutninger er klar, men kirken er imod ny mobilmast i Sandager.

Alt var klar Fundamentet var støbt og det burde være en ren rutine for TT-netværkets underentreprenør, at rejse en ny 42 meter høj mobilmast i den lille by Sandager nær Assens på Fyn. Men nu døjer TT-netværkets planlagte mobilmast i Sandager med rejsningsproblemer. Det skriver en vittig journalist på Fyens.dk.

En af den nye masts naboer, Anker Riis Mortensen, har nemlig klaget over mastens placering. Anker Riis Mortensen vil have sat gang i en ny landzoneproces, så han kan komme med indsigelser imod masten. En tre år gammel landzone tilladelse til at rejse den nye mobilmast var nemlig udløbet, men kommunen gav alligevel dispensation til at opsætte masten på trods af den udløbne tilladelse.

Mobilmast telemast

Mobilmast i Jylland (Foto: MereMobil.dk)

Kirken også imod

Det er dog ikke kun Anker Riis Mortensen, som er modstander af den nye mobilmast. Nu har menighedsrådet fra Sandager Kirke også meldt sig på banen med en klage. Kirkeværge Jørgen Bang har sendt en klage, fordi masten placeres meget tæt ved kirken, og det vil ifølge Jørgen Bang ikke klæde kirken med en høj mobilmast så tæt på.

Jørgen Bank, der er bygningsingeniør, skriver i sin klage blandet andet:

-“Sandager Kirke med det markante spir er 32 meter høj. At placere en 42 meter høj gittermast lige i området vil set fra alle sider være en skændsel for Sandager By og dens Kirke, og et øjebæ.”

Hvad siger reglerne?

I Danmark er det en kirkebeskyttelses-zone, som også kaldes kirkeomgivelsesfredning eller provst Exner fredning. Denne beskyttelseszone har til formål, at sikre kirkens synlighed i det omkringliggende landskab i en afstand på 300 meter. Det betyder, at der i en radius af 300 meter i det åbne land ikke må opføres bygninger, der er højere end 8,5 meter.

I den akutelle sag ligger mobilmasten dog ifølge Fynes.dk 20-30 meter uden for denne beskyttelseszone.

Masten ligger samtidig indenfor den såkaldte kystnærhedszonen, der rækker fra kysten og tre km ind i land. I dette område må man ikke bygge uden en dispensation.

Indtil klagerne fra Anker Riis Mortensen og Jørgen Bank er behandlet, så er arbejdet med opsætningen af mobilmasten sat i bero, og beboerne i området omkring Sandager må forsat nøjes med sporadisk indendørsdækning og udfald i samtaler.

Teleselskaberne har løbende problemer med opsætning af master, hvor processerne trækkes i langdrag. Senest har vi skrevet om en sag fra Tisvildeleje hvor en mobilmast har været 15 år undervejs.

Mere til historien

Dispensationer og tilladelser til opsætningen af mobilmaster i kystnære områder kan være en omstændig proces for teleselskaberne. F.eks. tog behandlingen af en kystnær mobilmast på Gjellerodde i Lemvig kommune over et år i Natur og Miljøklagenævnet – vel at mærke efter kommunen havde behandlet og godkendt ansøgningen. Helt nøjagtigt tog det fra 20. november 2013 til 21. september 2015 at få en endelig godkendelse.

Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Telia klar med brugte telefoner i butikkerne

Det er nu muligt at købe brugte telefoner i Telia-butikker. Det er en del af konceptet ”Pre-loved”.

(mere…)
Norlys’ repræsentantskab godkender Telia-køb
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram