BAGGRUND: De blokerer for reklamerne, adblockers, men måske blokerer de også fremtidens internet. Her er bagsiden af ”reklamer nej tak”.

Adblockere kan også blokeres

Siden internettets fødsel har gratis indhold af høj kvalitet været en selvfølgelighed. Brugerne af nettets forskellige muligheder har haft en underforstået aftale med indholdsleverandøren (mediet) om, at de læser indholdet gratis mod accepten af reklamer. Dette forhold sætter adblockers under pres.

Hvis alt for mange benytter adblockers blokerer brugerne for indholdet, da det bliver vanskeligere at tjene penge, og aflønne de ansatte. Tjener mediet ikke penge, er der heller ikke økonomi til at skabe godt og relevant indhold.

Et ”reklamer nej tak” kan altså i yderste konsekvens lukke medier, eller forhindre nye i at starte op.

Så mange bruger adblockers

Ifølge brancheorganisationen Danske Medier bruger omkring 14 procent af danskerne en adblocker, og hvis tallet stiger sættes den traditionelle forretningsmodel på net-medierne ud af drift. Tjenes der ikke penge på reklamer, fordi brugerne blokerer for dem, skal indtægterne komme et andet sted fra.

Mange aviser eksperimenterer med betalingsmure, hvor det kræver abonnement, eller anden form for betaling, før indholdet kan læses. Indtil videre har det ikke, i særligt stor omfang, haft læsernes interesse, som tøver med at tage muligheden til sig.

– ”Vi kan komme i en situation, hvor grænserne mellem annoncer og redaktionelt indhold udviskes. Derfor forventer vi mere integreret annoncering f.eks. via ’native marketing’ hvor annoncører betaler for, at blive nævnt i redaktionelt indhold. En mindre betalingsvillighed kan føre til et mindre udbud af indhold,” fortæller Allan Sørensen, digital chef i Danske Medier til MereMobil.dk.

Ifølge Markedsføringsloven skal udgiverne på nettet tydeligt angive, hvis en artikel i virkeligheden er en betalt reklame.

I en undersøgelse fra Pagefair og Adobe om reklameblokering vil kun 20 procent overveje betaling for indhold på en hjemmeside, hvis siden tilbød en reklamefri udgave.

Det estimeres, at medier i indeværende år vil miste en omsætning på 21,8 milliarder kroner, som den direkte økonomiske konsekvens af adblockers. I 2016 forventes tabet, at blive op mod 41,4 milliarder kroner, skriver Mediapost.com. I første halvår af 2015 steg antallet af personer, som blokerer reklamer med 41 procent, sammenlignet med samme periode sidste år, ifølge Adobe og Pagefair.

Hvem blokerer reklamerne?

Eksempel på blokering af indhold hvis en adblocker er aktiveres (Kilde: No Adblock)

Det er endnu ikke alle der blokerer for reklamerne på nettet, men flere kommer til hver dag. Siden 2013 er adblock-brugerne steget med 117 procent. Over 114 millioner aktive brugere (målt på månedsbasis) blokerer nu for annoncerne, ifølge analysen fra Pagefair og Adobe.

En typisk bruger af en adblocker er mellem 18 og 29 år, og mænd er 48 procents mere tilbøjelige end kvinder, til at bruge et plugin til blokering

Udbredelsen af reklameblokering sker typisk via mund-til-mund metoden. Næsten halvdelen af de adspurgte angiver information om adblockers kommer fra nogen de kender. Kun tre procent har fået informationen via sociale medier som Facebook og Twitter.

45 procent af adblock-brugerne udtrykte total mangel på lyst til at se enhver form for reklame, men 30 procent af besvarelserne angiver de gerne vil se nogen form for annoncering, men har alligevel valgt at blokere, fordi de har mødt annoncer som opfører sig påtrængende.

Nogle websites er også begyndt at blokere brugere af adblockers, så blokeringen skal fjernes før man kan se indholdet.

Yahoo blokerede fornyligt adgangen til e-mail konti, for brugere med en adblocker aktiveret. Ifølge en bruger, på et supportforum hos Adblocker Plus, blev han mødt af et popup-vindue der informerede om blokeringen. Yahoo har senere bekræftet hændelsen.

Sådan fjerner du reklamerne

Selvom det er at save i den gren vi selv sidder på som medie, bringer vi her lidt mere om adblockers og hvad de gør. Holdningen hos MereMobil.dk er, at adblockers jo ikke går væk, blot fordi vi holder os for øjnene.

Vil du af med reklamerne er løsningen altså en adblocker. Det er et stykke software der blokerer for annoncerne. Dette kaldes også et ”plug-in”. Alt efter hvilken browser (internetprogram) du bruger, kan udbyderen af blokeringssoftwaren være forskellig, og der er mange at vælge mellem.

En adblocker analyserer indholdet fra en hjemmeside, inden det vises på skærmen, og filtrerer annoncerne fra. Det betyder, at færre data overføres, og indholdet på siden vises en smule hurtigere. Særligt på langsomme internetforbindelser, og gamle sløve computere, vil du opleve en hastighedsgevinst.

Adblockers findes også til smartphones. Også her kommer artikelteksten hurtigere frem, og hvis ikke du har en datapakke tilknyttet mobilabonnementet, vil du ikke skulle betale for de megabytes der ellers normalt ville blive overført, for at vise reklamerne.

En af de mest populære apps til blokering hedder Adblock Plus. Den findes blandt andet til Internet Explorer (PC), Safari på Mac, Google Chrome og Firefox. Firmaet bag har også lanceret en adblock-browser til Android-systemet, som har indbygget reklameblokering. Også på iOS (iPhone og iPad) kan der desuden installeres et adblock-plugin.

– Adblockers hitter i App Store på iPhone og iPad

Pas på falske adblockers

En adblocker foretager indgriben i indholdet der vises, og derfor er det ikke nødvendigvis ufarligt for din datasikkerhed, at installere en adblocker. Inden du henter og aktiverer en adblocker, så læs hvad andre brugere skiver om softwaren.

Både på Google Play (Android) og i App Store (iPhone) kan du se hvor mange stjerner et plug-in har fået, samt se kommentarer og erfaringer fra andre brugere.

Får du installeret en falsk adblocker, altså et stykke software der udgiver sig for noget den ikke er, så risikerer du i yderste konsekvens, at en hacker stjæler dine data og passwords.

– Apple fjerner adblockers pga sikkerhedsproblemer

For og imod reklameblokering

Mere til historien

Medierne må ikke uden videre erstatte reklamerne med betalt indhold. Markedsføringslovens § 4 siger: ”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Overtrædelse straffes med bøde”.