GPS bliver mere præcis

Nyt gennembrud i beregning af GPS-signaler gør præcisionen bedre og mere præcis.

Det amerikanske Global Positioning System (GPS) giver realtidsinformationer om hvor man befinder sig på kloden, og selvom der findes konkurrenter til den udbrede teknologi, så er GPS blev synonymet på teknologien.GPS_Satellite_NASA_art-iif

GPS systemet er dog ikke perfekt i alle situationer, da teknologien kan blive forstyrret af f.eks. høje bygninger, som spærrer for signalerne fra satellitterne. Atmosfæriske fænomener kan også forstyrre. Det kan betyde, at GPS positioneringen bliver mindre præcist eller at positionering bliver helt umuligt.

Men nu har et universitet i Texas løst problemet via avanceret software, der meget billigt kan optimere præcisionen. Det skriver Computerworld.dk

Gammel teknologi

Der er dog ikke helt tale om nogen ny teknologi. GPS systemet fungerer ved at hver satellit udsender en unik kodet tidsinformation, og ved at kombinere tidsinformationer fra flere satellitter kan man udregne positionen i forhold til satellitterne. Kan man modtage signaler fra flere satellitter, så kan man få en mere nøjagtig angivelse af positionen.

GPS systemet udsender signaler på 1,57 GHz, hvilket giver en længde mellem svingningstoppene på 20 centimeter. Man kan udregne afstanden mellem satellit og modtagerenheden meget præcist ved, at udregne hvor mange gange signalet svinger.

Når der modtages signaler fra flere satellitter kan man udregne positionen meget nøjagtigt. Ifølge Computerworld så er denne teknologi ikke ny, men indtil nu har det krævet en stor antenne, hvilket har gjort det umuligt, at benytte teknologien i f.eks. smartphones.

Det nye er, at man via software kan anvende metoden med de små antenner i smartphones, hvilket gør teknologien langt mere anvendelig. Det giver en markant øget præcision, som ifølge universitetet reducerer fejlmarginen fra bilstørrelse til størrelsen med en mønt.

Mere til historien

GPS er et amerikansk system og ikke en betegnelse for en teknologi. Russerne har deres GLONASS system og europæerne har GALILEO. Den korrekte betegnelse for et satellitbaseret positions system er global navigation satellite system (GNSS).

Tags: ,

Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.