Motorola Moto E er snart i danske butikker
Motorola har været stille på de danske breddegrader i et par år – nu er de tilbage med en ultra budgetvenlig smartphone.
For lidt mere end to år siden stoppede alt brat. Der blev ikke lanceret flere Motorola telefoner i Danmark, og den danske presseafdeling for Motorola var som sunket i jorden. Forud var der ellers blevet lovet mere fokus på det danske marked, ”slut med gamle Motorola modeller”, hed det dengang.
Meget er sket hos Motorola siden da, og på blot to år er Motorola blevet opkøbt, først af amerikanske Google og senest af kinesiske Lenovo.
– Google: Derfor har vi solgt Motorola
Nu er tiden blevet en helt anden. Motorola har haft to år med skarp fokus på design, simplicitet og innovation. Det er der kommet tre populære modeller ud af. Motorola Moto X, Moto G og Moto E. Alle tre er igennem det seneste år blevet opdateret, således der nu findes to generationer af hver model.
Sidstnævnte model er netop den, der lige nu er på vej til Danmark og de danske butikker. Anden generation Motorola Moto E er en ny, lille budget-venlig smartphone, med moderne og fornuftige specifikationer.
Prisen i Danmark er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort, men den vejledende udsalgspris i USA lyder på blot 150 dollars, hvilket kan indikere, at vi får en smartphone til omkring, eller under de gyldne 1.000 kroner uden abonnement. Bliver dette tilfældet, bliver her tale om et value-for-money produkt, da Moto E indeholder bedre hardware, end prisen afspejler.
– Motorola enheder får Lollipop
Med en 4,5 tommer QHD (960 x 540 pixels) skærm, 1,2 GHz quad-core Snapdragon 410 processor, Adreno 306 GPU, 1 GB RAM, 8 GB intern hukommelse, op til 32 GB ekstern hukommelse via MicroSD-kort, 5 megapixels pimær kamera med autofokus, HDR og panorama funktion, 2390 mAh batteri, Bluetooth 4.0, Wi-Fi 802.11 b/g/n, LTE-4G, samt Android 5.0 Lollipop.
Den rene oplevelse
Sidstnævnte specifikation er værd at bemærke hos Motorola, der igennem Moto-serien har haft stor fokus på specielt ét område, nemlig softwaren. De der har haft en Motorola Moto enhed i hånden, ved hvad jeg snakker om.
Motorola har i hele Moto-serien valgt at holde Android så ”rent” og upåvirket så muligt. Det betyder, at man som forbruger får en næsten standard og uforstyrret Android oplevelse. I dette tilfælde er Android 5.0 Lollipop Googles seneste og ifølge anmeldere, bedste udgave til dato.
– Nexus 6: test af Googles super-Android
Som Motorola-ejer får man dog enkelte tilpasninger til Android softwaren. Disse er dog i form at få applikationer, hvis formål er at forbedre forbrugeroplevelsen og tilføje funktioner som Android ”ud af boksen” ikke kan tilbyde.
Du kan eksempelvis starte kameraet ved at holde telefonen og vride håndledet fra side til side to gange. Herefter startes kamera-applikationen. Ønsker man at gøre brug af front-kameraet, vrider man blot håndledet endnu en gang, og kamera-applikationen vælger front-kameraet for en.
Billedgalleri og video med Motorola Moto E
Se videoer af produkter: Video 1 – Video 2
https://www.youtube.com/watch?v=shQx5AbTrdw
https://www.youtube.com/watch?v=4YJJu46Gnc8
Motorola Moto E kommer ifølge en pressemeddelelse på det danske marked i slutningen af marts. Prisen samt hvilke forhandlere der får enheden på hylderne, er endnu ikke offentliggjort. MereMobil.dk opdaterer senere med nyt i sagen.
Mere til historien
Motorola Moto E har to farverige tilbehørsprodukter der kan tilkøbes enhedens sorte eller hvide model. Den første er en Motorola Band, der er en form for bumper, der laver en beskyttende omrids af enheden og kan fås i seks farvekombinationer. Motorola Grip Shells er det andet tilbehørsprodukt, dette er bagcoveret på telefonen, der ligeledes kan fås i flere farver.