Vi er vilde med data på mobilen
Hen over 2014 er dataforbruget på Telias mobilnet steget voldsomt. Der hentes nu data svarende til 210.000 flere DVD-skiver på et år.
Engang var det samtaler, der var et hit på mobilen, måske fordi den ikke kunne så meget andet dengang. Så kom SMS-araen, og det seneste år har data været det helt store.
En opgørelse over dataforbruget i Telias netværk viser en stigning på 60 procent, fra januar til december i 2014.
I januar 2014 blev der overført 1.678 terabyte (TB) i Telias netværk, mens tallet i december var 2,640 TB. Det svarer til, at kunderne i julemåneden hentede samme mængde data, som der kan være på 575.183 DVD-skriver.
Opgørelsen dækker kun forbruget på Telias netværk, og tal fra Telenors kunder, er således ikke med.
Årsagen til den eksplosive stigning i dataforbruget skal findes i det stadig voksende antal streamingtjenester, men også at danskerne for alvor har fået øjnene op for Netflix, Spotify og anden netbrug via smartphone og tablets.
– Mobiler med dårlige antenner skal mærkes
Mere til historien
I forbindelse med det stigende dataforbrug stiller det store krav til teleselskabernes netværk, der skal kunne følge med udviklingen. I regi af Telia og Telenor gennemgår netværket, som også konkurrenternes, løbende opgraderinger. Senest er der kommet mere fart på 4G i Sdr. Jylland og på Fyn.