Stor Android Wear 5.0 opdatering – ude nu
Android Wear 5.0 er officiel, fyldt med nye features, design-optimeringer og allerede på vej til danske enheder. Læs alt om opdateringen.
Det er knapt en måned siden vi sidst omtalte den næste store opdatering af Android Wear, allerede da kunne vi fortælle om flere af de nye funktioner. Nu er det hele officielt bekræftet af Google, med mere nyt til.
Android Wear 5.0 kommer til alle Wear enheder, hvilket aktuelt indbefatter LG G Watch, LG G Watch R, Motorola Moto 360, Samsung Gear Live, Sony Smartwatch 3 og Asus ZenWatch.
– LG G Watch R test – det runde (u)smartwatch
Ud over de mange nyheder allerede nævnt i vores tidligere artikel, kan blandt andet Watch Face API nævnes. Den nye API betyder udviklere nu kan producere urskiver (baggrunde) på tværs af alle Android Wear enheder, uanset om det er til et firkantet ur-design eller rundt.
Watch Face API gør det muligt, med få eller ingen tilpasninger, at få udviklerens design tilpasset alle tilgængelige ure på markedet.
Alle urskiverne bliver tilgængelig via en ny tilegnet sektion i Google Play, så der let kan skabes et overblik over tilgængelige urskiver. Google har allerede fremlagt en række urskiver klar til download via dette link.
Se et udvalg af de nye urskiver herunder
Det er ikke kun Android Wear enheder der opdateres, også den tilhørende Wear-app til ens smartphones opdateres med nye funktioner, tilpasset Android Wear 5.0.
– Sony SmartWatch 3 kan snart købes i Danmark
Blandt andet bliver det nu muligt at browse imellem alle ens downloadede urskiver, med ét tryk på skærm kan man overføre den valgte urskive til ens Android Wear. Det bliver nu lettere end nogen sinde, at skifte imellem urskiver tilpasset ens dagligdag.
Har man eksempelvis et til løbeturen, der giver let adgang til fitness info, en anden til arbejdet og en tredje til byturen, kan der let skiftes imellem disse, direkte fra Android Wear applikationen.
Herunder er et udpluk af de nye funktioner, mange flere, er ifølge Google med i opdateringen.
- Bring en fejlagtig afvist notifikation let tilbage på uret.
- Ét tryk på skærmen, giver en oversigt over sidst anvendte apps (en slags app oversigt).
- Swipe fra toppen og ned for at bringe indstillinger frem.
- Biograf-mode, slukker for skærmen og vibrator, velegnet til mørke rum.
- Solskind-mode, skruer helt op for skærmens lysstyrke for bedre læsbarhed.
- Blokér udvalgte applikationers notifikationer fra din Android Wear app.
- Få et overblik over dine Wear-apps batteri og pladsforbrug fra din Android Wear app.
Billeder fra vores opdatering af Android Wear
Mere til historien
Opdateringen til Android Wear 5.0 samt Android Wear applikationen sker med start i dag. Danske Android Wear brugere er allerede begyndt at modtage opdateringerne via OTA, som det kendes fra smartphones og tablets.