Fremtid: Hold øje med disse seks tendenser

Hvad tænker forbrugerne om den teknologiske fremtid? En ny rapport afslører blandt andet, at streaming TV næste år vil være mere udbredt end flow-TV.

Smartphone

Forbrugerne vil gerne betale med deres smartphone, viser den årlige tendensrapport fra Ericsson..

I 2015 vil den teknologiske udvikling fortsætte med stormskridt. Intet tyder engeå en afmatning i brugen, eller introduktionen, af nye tjenester og muligheder.

Ericsson ConsumerLab har udgivet den årlige trendsrapport for 2015, som viser hvilke forbrugertendenser som vi næste år skal holde ekstra øje med.

Flere og flere vil få adgang til streaming indhold og ondemand-tjenester. Rapporten viser også, at forbrugerne generelt er yderst parate til at tage nye skridt inden for den teknologiske udvikling.

Herunder et par af hovedpunkterne fra 2015-fremtidsrapporten.

Streaming: I 2015 bliver det første gang, at flere mennesker ser streaming indhold, end traditionelt flow-TV.

Hjemmet: Forbrugerne interesserer sig for hjemmesensorer med registrering af vand- og el-problemer. Mange vil også være klar på at udleje lejligheden, fritidsudstyr og husholdnings-apparater til personer fundet via nettet.

Byen: Digitale kort i bybillede med trafikinformation samt apps der styrer, og holder øje med energiforbruget, mener mange vil være udbredt i 2020.

Privatliv: 56 procent af smartphone-ejerne vil gerne have, at deres kommunikation via nettet er krypteret.

Robotter: 57 procent af de adspurgte vil have en robot til at ordne deres vasketøj. 36 procent er ikke afvisende for, at holde dem med selskab i hjemmet.

Altid online: Sammensmeltningen mellem den online- og fysiske verden fortsætter. 46 procent af smartphone-ejerne tror deres børn vil forvente, at alt er forbundet, når de bliver ældre.

Mere til historien

I rapporten ”10 Hot Consumer Trends for 2015 and Beyond” kan man også læse, at 48 procent af smartphone-ejerne gerne vil bruge deres telefon til betaling. 80 procent tror, at smartphonen vil have erstattet pengepungen i 2020.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.