Chromecast hitter i Danmark – presser Apple TV

Google Chromecast er blevet en prisvenlig succes i Danmark – et julehit for mænd og kvinder i alle aldre.

Den er små 72 millimeter lang, vejer 34 gram, afspiller i Full-HD og har været på markedet siden 24. juli 2013, herhjemme officielt siden den 19. mart 2014.

Dens nærmeste konkurrent er Apple TV, som i sin seneste udgave har været på markedet siden 2012. Alligevel formår Chromecast at presse Apple TV, så meget at det lille HDMI-stik nu har mere end firedoblet sin markedsandel i Danmark. Det viser tal MereMobil.dk er kommet i besiddelse af.

Google Chromecast (Foto: Google)

Google Chromecast (Foto: Google)

Google Chromecast kobles til sit TV eller receiver via HDMI. Den kræver en USB-port til strøm, er ens TV uden USB, følger der en lille 220 volt omformer med.

Chromecast kan afspille indhold fra utallige streaming-tjenester som YouTube, Netflix og ViaPlay. Den kan spejle dine åbne vinduer fra Chrome browseren og vise ferie-billederne fra din PC, netværksharddisk, smartphone eller tablet og virker med både iOS og Android.

– Google klar med spillekonsollen Nexus Player

Tager markedsandele fra Apple

For kun ét år siden, på et tidspunkt hvor Chromecast kostede omkring 500 kroner, inden Google officielt lancerede enheden i Danmark, havde Chromecast en dansk markedsandel på blot fem procent.

Et år senere og kun syv måneder efter den officielle danske lancering, har Chromecast fået en markedsandel på hele 23 procent, kun overgået af den mangeårige veteran Apple TV, der dog har måtte se sin markedsandel svinde til 63 procent, mod 67 procent for ét år siden.

Hos Komplett.dk har man kunne mærke den stigende interesse for Googles Chromecast.

– “Efter Google officielt lancerede Google Chromecast i Danmark, har den haft massiv fremgang i det danske marked, danskerne har taget Chromecast til sig”, udtaler Morten Beutelmann, Brand & Media Marketing Manager hos Komplett.dk, til MereMobil.dk.

Et hit under juletræet

I månederne op til juleaften har Google Chromecast for alvor taget fat i markedet.

– ”I Komplett regi har Chromecast en salgsandel (antal solgte enheder) på omkring 80 procent i julemånederne, altså sælger vi fire Chromecasts hver gang vi sælger ét Apple TV,” fortæller Morten Beutelmann.

– Microsoft lancerer Chromecast konkurrent

Ifølge ham er det ikke kun unge ”teknik-nørder” og ”first-movers” der er ude efter det billige streaming-stik, og fortsætter;

– ”Vi ser, at selvom Chromecast, ved lanceringen, startede med at være ekstremt populær hos de yngre mænd, så overgår salget al forventning her til jul, hvor både kvinder og mænd i næsten alle aldre handler den populære enhed”.

Men det er ikke kun hos Komplett.dk man ser den stigende tendens og succesfulde julesalg. Hos konkurrenten Elgiganten har danskerne også fået øjnene op for Chromecast.

– ”Salget af Chromecast i Elgiganten vokser eksplosivt, og den er blandt de suverænt mest populære produkter indenfor streaming-kategorien sammen med Apple TV. Vores kunder køber gerne mere end én ad gangen – om det så er for at gøre en ældre fladskærm til SMART TV, om det er til brug på ferien eller som den perfekte julegave under træet i år”, fortæller Glenn Manson, salgschef for radio/tv i Elgiganten, til MereMobil.dk

Mere til historien

Google Chromecast har en vejledende pris på 270 kroner og kan købes via den danske Google Play butik. Enheden kan dog fås billigere hos diverse danske net-butikker, vi har set den helt ned til 219 kroner.

Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Google kan blive tvunget til at sælge Chrome

Hvis USAs justitsministerium får medhold, kan Google i sidste ende blive tvunget til at sælge Chrome.

(mere…)
Ny app bringer Geminis AI-funktioner til iPhone

Så er Gemini blevet til en app som iPhone-brugerne kan anvende.

(mere…)
Google tester selvstændig Gemini app til iPhone

En Gemini Live app er dukket op i App Store.

(mere…)
Pixel-telefoner returneres oftest pga. overophedning

Google har generelt stor succes med deres Pixel-telefoner, men de døjer også lidt med et problem.

(mere…)
Max sætter en stopper for ubegrænset kontodeling

Nu skal det være slut med at dele adgangen til sin Max-konto med vennerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram