Boxer og Syd Energi: TDCs dominans skader danskerne
TDC og YouSees dominans skader konkurrencen og det skal politikerne gøre noget ved.
Steen Ulf Jensen og Niels Duedahl, som er direktør for henholdsvis Boxer TV og Syd Energi, skriver i en fælles kronik på Computerworld.dk, at TDCs dominans er et problem for konkurrencen, og de slår på tromme for at politikerne ændrer et gammelt teleforlig fra 1999 for at sikre bedre konkurrence på bredbånds- og TV-markedet.
De to direktører mener, at rammerne for liberaliseringen er gennemført, men at lovgivningen ikke har ført til den relle konkurrence, som det var meningen, at lovgivningen skulle sikre.
Derfor mener de to direktører, at mange danskere har svært ved at få nok fart på bredbåndsforbindelsen til en rimelig pris, og at danskerne betaler overpris for adgang til TV.
Erhvervsstyrelsen har ikke beføjelserne
Problemet er, ifølge de to direktører i, at Erhvervsstyrelsen ikke har midlerne til at sikre en sund konkurrence, og selvom der ikke kommer nogle nye konkrete forslag på bordet i kronikken, så bør politikerne tage skeen i den anden hånd, og sikre en bedre og sundere konkurrence i Danmark.
Selvom de to direktører ikke kommer med nye konkrete forslag til politikerne, så udtrykker de dog et ønske om, at YouSee bliver tvunget til at åbne sit kabel-TV netværk, så konkurrenterne kan levere ydelser på det.
Det forslag har været på bordet i årevis, og Erhvervsstyrelsen har også forsøgt at få gennemført en form for åbning af YouSee netværk, men effekten være til at overse, da YouSee reelt ikke har åbnet sit netværk for fri konkurrence. Dette skyldes blandt andet den teknisk opbygning af YouSees Kabel-TV netværk.
Visse debatører på Computerworld.dk kalder dog kronikken for en gang hykleri, da hverken Stofa eller Boxer TV selv åbner deres egne net for fri konkurrence, og de to firmaer dermed selv er med til forhindre fri konkurrence på både TV og bredbåndsmarkedet.
Mere til historien
Mange danskere i almene boligselskaber er tvunget til at betale til en fælles Kabel-TV løsning uanset om de ønsker at være med i ordningen eller ej. Denne tvungne tilslutning er en af de store udfordringer på tele/TV-markedet, det resultatet er, at mange danske husstande reelt ikke kan skifte TV og bredbåndsleverandør uden et økonomisk tab, og derved sættes konkurrencen ud af spil.
Topchefen Tim Cook bekræfter, at stigende priser på hukommelse og lager vil ramme Apple-produkter – især kommende iPhones og Macs.
(mere…)Smartphone-markedet er ramt af en historisk krise. Mangel på hukommelseschips og massiv AI-efterspørgsel sender mobilpriserne op med helt op til 50 procent.
(mere…)Efter fem år i "skammekrogen" er TDC-navnet tilbage i frontlinjen. Nuuday skifter navn til TDC Brands, og det betyder, at YouSee fremover skal sælges på tryghed og den klassiske TDC-rombe.
(mere…)RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.
(mere…)En ny rapport spår dystre udsigter for smartphone-markedet. RAM-krisen, også kaldet RAMageddon, sender priserne op og produktionen markant ned i 2026.
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Login
Login for at kommentere
1 Kommentar
Ældste

