Samsung Galaxy Alpha – de første indtryk

WEB-TV: Galaxy Alpha, Samsungs iPhone 6-konkurrent, ser og føles lækker. Her går vi tæt på Samsungs hidtil flotteste smartphone.

Samsung har ofte været kritiseret for deres intense fokus på brug af plastik i produkterne. Mens konkurrenterne har bygget telefoner i glas og metal, har Samsung stædigt holdt fast i deres egen linje – indtil nu.

Galaxy Alpha minder om Samsungs andre produkter, men den er alligevel helt sin egen. Aluminiumskanten der indrammer for- og bagside, har løftet oplevelsen gevaldigt og selvom bagsiden er i polykarbonat-plastik, opleves den slet ikke sådan.

Alpha har runde bløde former og knapperne volumen og power ser flotte ud i designet, og er samtidigt rigtigt gode at trykke på. Jeg vil strække mig til at betegne Galaxy Alpha som Samsungs hidtil flotteste smartphone. Den trækker tankerne hen i retning af HTC One – blot bedre, eller måske mere moderne.

Specifikationer og detaljer på Galaxy Alpha

Første kig på Galaxy Alpha

God skærm trods Full HD-mangel

På brugerfladen er der ingen store nyheder andet end jeg kan konstatere, at systemet på prototypen fremstår mere stabilt og flydende, end det normalt ses på tidlige versioner af Samsungs telefoner og tablets.

Skærmen har allerede rundt på nettet fået kritik for kun at have HD-opløsning (1280 x 720 pixels) og ikke full HD (1920 x 1080 pixels), men jeg kan berolige. Det er ikke noget man reelt oplever ved brugen af telefonen.

Jeg har med stor glæde kunne konstatere, at Samsung har flyttet højtaleren til bunden og dermed væk fra bagsiden. Det har givet et markant løft i lydkvaliteten.

Alpha har, som Galaxy S5, fingeraftrykslæser i hjemknappen og på bagsiden finder vi pulsmåleren.

Web-TV: Samsungs danske direktør stiller ind på Alpha

Billeder af Galaxy Alpha

Intern hukommelse

Den interne hukommelse er på 32 GB, og selvom bagsiden kan tages af, og batteriet pilles ud, er tilføjelse af mere hukommelse ikke mulig.

Telefonen er ikke vand- og støvtæt, hvilket har givet et vægtfald så vi er nede på 114 gram – i forhold til Samsung Galaxy S5. Til sammenligning vejer iPhone 5S 112 gram.

Netop iPhone er nok den målgruppe, at Samsung satser på kunder fra hen over efteråret. Her på MereMobil.dk mener vi også, at Samsung med Alpha går direkte efter et alternativ til iPhone 6-købere der, ifølge rygterne, skal vænne sig til en telefon med 4,7 tommer skærm. Og på den størrelse har der fra Samsungs side, ikke været et konkret alternativ.

Galaxy Alpha er på butikshylderne i Danmark fra den 12. september. Den vejledende pris er sat til 4.995 kroner uden abonnement.

Efterårets duel: Galaxy Alpha vs iPhone 6

MereMobil.dk vil senere bringe en stor anmeldelse af Samsung Galaxy Alpha.

Mere til historien

Endnu inden Galaxy Alpha er ude i forretningerne går rygterne på nettet om flere produkter med navnet Alpha. Der tales om, at Galaxy Alpha er starten på en serie af produkter.

Ny stærk skærmoverflade på kommende Samsung-topmodel

Samsung Galaxy S25 Edge får en ny type skærmoverflade.

(mere…)
Samsung inviterer til Galaxy S25 Edge-event 

Samsung har inviteret verdenspressen med, når de i næste uge lancerer Galaxy S25 Edge.

(mere…)
Se min vurdering af Dreame A2

VIDEO: Jeg har klippet græs med Dreame A2 robotplæneklipperen. Se denne video for at få mere at vide om Dreame A2.

(mere…)
Slut med grimme kabler: Nu kommer The Frame Pro

Samsung The Frame kommer snart til salg i Danmark.

(mere…)
Nostalgi møder mobil frihed – hør den velkendte klartone igen

Løft røret og hør den velkendte klartone eller smæk røret på. Det er nogle af de notalgiske ting vi finder i denne telefon.

(mere…)
Google betaler “enormt beløb” for Gemini på Samsung

I den igangværende retssag med Google og deres monopolstatus er flere interessante detaljer dukket op.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram