Min mobil er stjålet, hvad gør jeg?

TIP: Hvis din smartphone eller mobil er stjålet skal du reagere hurtigt. Her er de 4 vigtigste råd du skal huske ved mobil-tyveri.

Mobilen er stjålet tyveri

Et øjebliks uopmærksomhed er nok til, at telefonen kan forsvinde. Efterlad aldrig mobilen af syne.

Hvad enten der står Samsung, Sony, HTC eller Apple på din smartphone er den interessant for tyvene. Pas derfor godt på den. Men hvis din mobil er stjålet fra dig, er det om at reagere hurtigt.

Vi har samlet de 4 vigtigste råd om mobiltyveri, så du præcis ved, hvad du skal foretage dig, hvis din mobil er stjålet.

I Danmark har iPhone været den mest solgte smartphone gennem en årrække. Derfor er det sandsynligt, at iPhone-ejere skal være ekstra påpasselige i bybilledet. Særligt iPhone er nemlig let omsættelig på steder som Gul og Gratis samt DBA.dk.

1. SIM-kortet skal spærres

For at undgå tyven misbruger din smartphone til dyre udlandsopkald eller anden overdrevet forbrug, skal du spærre SIM-kortet.

Når der er udført en spærring af et SIM-kort, kan telefonen ikke benyttes på din regning. Du hæfter for forbruget, selvom det ikke er dig, der har brugt telefonen.

Sådan gør du: Kontakt teleselskabet omgående. Der kan ringes døgnet rundt.

Herunder er telefonnumrene, hos de fire største teleselskaber, der anvendes til spærring af SIM-kort.

  • TDC: 70 70 90 90
  • Telenor: 72 100 100
  • Telia: 80 40 40 40
  • 3: 70 313 313

Når et SIM-kort er spæret betaler du stadig abonnement. Teleselskabet kan efterfølgende sende dig et nyt SIM-kort med posten. De fire store selskaber kan desuden udlevere et nyt SIM-kort i butikken. Det laves mens du venter.

2. Sådan spærrer du mobilen

Telefonen har et unikt serienummer, også kaldet IMEI-nummer. Der kan oprettes en spærring af IMEI-nummeret, så din stjålne smartphone ikke kan benyttes på mobilnettene i Danmark, eller udlandet.

Sådan gør du: Ring til politiet på 114 og bed om en IMEI-spærring. Herefter blokeres brugen af telefonen i det internationale CEIR-register.

Baggrund: IMEI-nummer – sådan virker det

Det er vigtigt, at du før din mobil er stjålet har skrevet IMEI-nummeret ned. Det står på købsfakturaen og fremgår desuden af salgsæsken. Men det kan også udlæses af telefonen, hvis man har den i hånden.

Tip: Sådan finder du IMEI-nummeret

3. Anmeld tyveriet til Politiet og forsikringsselskab

I forbindelse med IMEI-spærringen ved Politiet skal du oprette en anmeldelse på den stjålne mobiltelefon. Du skal også kontakte dit forsikringsselskab Om du er dækket forsikringsmæssigt afhænger af vilkårene i din indboforsikring, samt de konkrete omstændigheder.

Sådan gør du: Kontakt Politiet på 114 eller anmeld tyveriet via nettet. Ring derefter til dit forsikringsselskab.

Tip: Sådan sætter du PIN-kode på en iPhone

4. Skift adgangskoder og spor telefonen

Selvom telefonen er spærret med IMEI-blokering og lukket SIM-kort, kan tyven godt snage i dit indhold, særligt hvis ikke du har aktiveret PIN-kode på telefonen.

Tyven kan sætte telefonen på trådløst netværk og rode rundt i dine kontakter, Facebook, billeder, e-mail osv. Med adgang til e-mail kan uvedkommende faktisk ændre dine adgangskoder på tjenester som Facebook, og den vej igennem overtage din identitet på nettet. Sørg derfor omgående for at skifte adgangskoder på alle de digitale tjenester du benytter.

Har du en iPhone kan du via www.icloud.com prøve at spore telefonen med Find Min iPhone. Skabes der kontakt til enheden, kan du via tjenesten fjernslette hele telefonen for alt indhold. Samsung og Microsoft har tilsvarende tjenester i telefonerne, hvis de er aktiveret.

Baggrund: Derfor skal du have kode på smartphonen

Mere til historien

I foråret 2014 fortalte Topdanmark, til Nordjyske, at der i 2013 blev anmeldt 3.800 stjålne telefoner, alene i deres selskab. I 2010 registrerede Topdanmark kun 1.000 tyverianmeldelser på telefoner.

Læs også:
Tip: Pas på mobilen før og under rejsen

Synology BeeStation er den backup, du faktisk får lavet

TIP: Synology BeeStation gør op med den dårlige samvittighed. Vi ved, at backup er vigtigt, men det er ofte for besværligt. Denne løsning automatiserer processen fra både telefon og computer, så du er sikret, hvis hackere rammer.

(mere…)
Det oversete alternativ til Rejsekort-appen: Derfor bruger jeg DSB Check-ind

TIP: Mens mange kæmper med det digitale Rejsekort, har DSB længe haft en løsning, der kan det samme – og mere til. Her får du gratis kaffe og bedre overblik over billige billetter.

(mere…)
Spotify guide: Sådan flytter du dine playlister fra Apple Music

Længe ventet funktion: Nu kan du nemt importere playlister fra Apple Music, YouTube Music og Tidal direkte i Spotify. Læs her, hvordan du gør.

(mere…)
Sådan får du den gamle screenshot-visning tilbage på iPhone

GUIDE: Apple har ændret måden, din iPhone viser screenshots på. Er du træt af, at skærmbilleder nu fylder hele skærmen? Læs her hvordan du slår fuldskærms-funktionen fra og får den gamle screenshot-visning tilbage.

(mere…)
Så meget betyder vinterkulden for rækkevidden på din elbil

GUIDE: Elbilerne har kortere rækkevidde om vinteren, men hvor meget betyder kulden for den opnåede rækkevidde?

(mere…)
Cloudflare forklarer massivt internetnedbrud: “Ikke cyberangreb”

Store dele af internettet inklusive MereMobil.dk og et væld af højtprofilerede hjemmesider, oplevede i tirsdag et massivt nedbrud. Her er forklarinhgen

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram