Politikere ønsker bedre mobildækning

Politiske partier kræver, at der gøres noget ved den dårlige mobildækning, men telebranchen vil holde fast i den nuværende model.

Mobilmast telemast

Mobilmast i Jylland (Foto: MereMobil.dk)

Dansk Folkeparti og De Konservative vil begge ændre på de regler, som i dag overlader udbygningen af telenettet til mobilselskaberne. Partierne vil de skal forpligtes til at dække ordentligt. Det skriver DR.dk.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Christian Skibby, mener man bør se på de udbud, som i dag gør teleselskaberne ikke altid kan se, at det er en god forretning at installere bedre mobildækning i yderkanten af eksempelvis Odsherred eller Lollands kommuner.

– “Det, der sådan set er problemet, er at dem, der har vundet de eksisterende udbud på mobilnettet, ikke har forpligtelse til at sørge for dækning,” siger Hans Christian Skibby.

Teleselskaberne laver mobilnetværk ud fra en økonomisk betragtning, ifølge Hans Christian Skibby, hvilket han ikke mener er nok, når der er områder, hvor der ikke er nok dækning på mobiltelefoni. Det ønsker han at få ændret på og mener også kommuner og Christiansborg-politikerne har et ansvar.

Teleanalytiker Torben Rune mener dog ikke, at det kun er telebranchen, som er skyld i den dårlige mobildækning også politikerne har et ansvar.

– “Problemstillingen er jo, at det er dyrt for teleselskaberne at sætte master op, og det er dyrt at holde alle kommunikationslinjerne ved lige. Jeg mener vi bør have fuld mobildækning over hele landet. Politikerne må simpelthen vågne op og lave om på systemet,” siger Torben Rune.

Brian Mikkelsen, IT-ordfører for De Konservative, mener også både de selv og kommunerne har et ansvar og lover at ville kontakte Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen.

Står det til De Konservative, så skal Danmark i fremtiden gennemgå en større ændring af telemarkedet, der skal sikre bedre mobilforbindelser i udkantsområderne. Brian Mikkelsen ønsker, at se nærmere på den amerikanske model, hvor teleselskaberne indbetaler et gebyr til en fond, hvor kommunerne eller teleselskaberne så kan søge penge fra til at få installeret bedre dækning i udkantsområder.

Dog mener telebranchen, at den danske model på området er fin, selvom der er plads til forbedring. Men de er tilbageholdene overfor fondsmodellen.

Teleanalytiker fra konsulentvirksomheden Netplan, Torben Rune, er dog mere skeptisk for om mobildækningen bliver bedre i fremtiden, da det er private teleselskaber, der sørger for mobildækningen.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, understreger dog, at kommunerne også har et ansvar.

Mere til historien

Erhvervsstyrelsens mobilsignalmåler er nu ude af beta, og alle kan nu hjælpe med at finde mobilhuller. Du kan læse nærmere om den her.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.