Hvad er M2M – Machine-to-Machine kommunikation?

BAGGRUND: Hvad er M2M kommunikation, hvad dækker det over, og hvordan fungerer M2M? Lær hvordan denne skjulte teknologi bruges overalt i din hverdag.

Du har måske hørt betegnelsen machine-to-machine før – eller måske den forkortede betegnelse M2M. Betegnelsen dækkede oprindeligt udelukkende over automatisk datakommunikation mellem to maskiner, men efterhånden er begrebet blevet udvidet til også blive brugt om alle former for maskinel datakommunikation (også kaldet internet-of-things), hvor maskiner på den ene eller anden måde kommunikerer med data.

M2M Machine-To-Machine

M2M Machine-To-Machine

Betegnelsen telematri bruges ofte i sammenhæng med M2M, selvom det normalt vedrører fjernaflæsning eller alarmsystemer, der foregår via M2M enheder.

Hvordan adskiller man så M2M kommunikation fra almindelige computere, som også kommunikerer med hinanden, tænker den vakse læser måske.

Definitionen er efterhånden ret løs og udvandet, men i de fleste tilfælde handler M2M om, at der automatisk overføres små mængder data med et løbende interval, og denne overførsel foregår uden menneskelig indblanding. Det kan f.eks. dreje sig om aflæsning af data fra et måleinstrument, alarmer ved nedbrud eller overførsel af betalingsinformationer.

M2M dækker ikke over, hvordan data overføres, men det er derimod en generel betegnelse for, at der foregår en automatisk udveksling af data mellem forskellige maskiner/systemer uden menneskelig indblanding.

Vi har i denne artikel valgt den lidt bredere definition, hvilket betyder, at vi også inddrager eksempler, hvor der foregår en vis grad af interaktion fra menneskelig side. Det er strengt taget ikke helt korrekt, men skellet mellem den strenge definition af M2M, og det nye buzz-betegnelse “Internet of things”, er meget flydende.

M2M kommunikationen kan foregå via f.eks. SMS, via mobilt data på 2G (GPRS//EDGE) eller 3G/4G. Fra 2012 til 2013 steg antallet af M2M abonnementer rmed 19,4 procent og ved udgangen af 2013 havde de danske teleselskaber således 823.000 M2M abonnementer – altså aktive simkort, der bliver brugt til M2M kommunikation.

M2M kan også foregå via en almindelig internetforbindelse via Wi-Fi eller ethernet. Nogle få M2M systemer benytter lukkede, ikke-offentlige netværk.

Et hav af muligheder

M2M begrebet dækker meget bredt og der er en hel række forskellige måder hvorpå kommunikationen kan foregå. Fællesnævneren ved alle de forskellige ting er dog, at de fleste funktioner er skjulte for brugerne af enhederne. Brugerne er sådan set ligeglad med, hvordan M2M enheden fungerer – bare den fungerer.

Og du – kære læser – har helt sikkert allerede stiftet bekendtskab med M2M kommunikation, helt uden du har været klar over det. Her er et par eksempler på, hvor M2M kommunikation bliver brugt:

Man kan lave betaling i cola automater. På automaten står der et SMS nummer, og når man sender en SMS-besked til nummeret med en bestemt tekst, så bliver man opkrævet betaling for en cola via ens telefonregning, og automaten spytter derefter en kold halvliters colaflaske ud. Visse automater kan også selv genbestille nye varer, når de er ved at løbe tør.

Eksempelvis kommunikerer mange selvbetjeninges tankstationer med benzinselskabets computere. En computer holder øje med brændstofniveauet i de forskellige tanke på tankstationen, og når niveauet når under et foruddefineret minimum, så sørger computeren for at der sendes en tankbil forbi tankstationen med mere brændstof.

Fødevarer følges hele vejen

Den mad du finder i køledisken i supermarkedet er sikkert ankommet i en kølecontainer, der er overvåget af en M2M enhed. En temperaturføler inde i kølercontaineren søger for løbende at sende informationer tilbage til transportøren, så man kan sikre og dokumentere, at lasten har været kølig hele vejen fra leverandøren til butikken. Samtidig kan M2M enheden udsende et “nød-signal” hvis f.eks. kølingen i containeren svigter, og så kan transportøren nå at gøre noget ved problemet, før temperaturen i containeren stiger til et kritisk niveau.

Såkaldte GSM alarmer, der overvåger ens hus eller GPS overvågning til biler eller entreprenørmanskiner beror også på overførsel af små mængder data.

Dankortautomater er et andet eksempel på en M2M enheder. I dag kan Dankort automater f.eks. køre over mobilnettet eller direkte på en Wi-Fi forbindelse.

Helt til rotterne

Overvågning af gylletanke og varme i staldbygninger er også et andet M2M område. Landmanden får en SMS hvis gylletanken er blevet for fuld eller hvis varmen eller strømmen i stalden svigter.

Selv den gode gamle rottefælde benytter i dag M2M kommunikationen. En rottefælde, som den avancerede WiseTraps, sender selv informationer ved lavt batteriniveau, skudstatistik, temperatur, GPS placering og meget andet.

Derved undgår skadedyrsbekæmperen at gå rundt for at checke fælderne og kan udelukkende koncentrere sig om at servicere de fælder, som har behov for friske batterier, eller hvor der er problemer med fælden.

Fjernaflæsning af vand, varme og el

Rigtig mange danskere har også allerede stiftet indgående bekendtskab med M2M kommunikation via deres lokale forsyningsselskab.

Et fint eksempel på M2M brug via ikke et offentligt netværk er, at flere forsyningsselskaber benytter trådløs M2M radiokommunikation via licensfrie frekvenser til at overføre data om el-, vand- og varme-forbrug fra teknikskabet i en husstand.

I husstandens teknikskab opsætter forsyningsselskabet en lille M2M boks, der indsamler data fra forskellige sensorer – altså vand, varme, el forbrug med mere.

Alle informationer omkring forbrug opgøres i timeinterval, og informationerne sendes løbende fra den lille M2M enhed i teknikskabet via radiosignaler til en central modtagerenhed, der derefter transmitterer informationerne til forsyningsselskabet.

Billede af Kamstrup multical 601

Billede af Kamstrup multical 601

Ofte er den central modtagerenhed blot et lille teknikboks, hvorpå der er monteret en lille antenne, og fra denne boks videreføres informationerne tilbage til forsyningsselskabets computere enten via en almindelig kablet internetforbindelse eller via mobilnettet.

Det er ofte kun økonomisk forsvarligt at lave en central modtagerenhed, hvis fjernaflæsningen er opsat i boligområder, som f.eks.et parcelhusområde med mange husstande. Begrænsningen ligger i afstanden mellem M2M enheden i teknikskabet og den centrale modtagerenhed, og der er ofte også en begrænsning på, hvor mange målere forsyningsselskabet kan koble på i et geografisk afgrænset område – typisk omkring 1200 enheder. Det kan også være nødvendigt for forsyningsselskabet at opsætte flere modtagerenheder for at sikre en stabil kommunikation.

To antenner på en transformatorstation i et parcelhuskvarter.

To antenner på en transformatorstation i et parcelhuskvarter.

Som alternativ til at benytte sit eget lukkede radionetværk, så forsyningsselskabet også benytte datakommunikationen der foregå via mobilnettet. Dette gøres ved at indbygge et GSM modul direkte i M2M enheden i teknikskabet, og GSM modulet overfører så data via en 2G GPRS forbindelse tilbage til forsyningsselskabets server.

Forbrugsoversigt KMD system

Forbrugsoversigt KMD system

Informationerne bruges derefter til at fakturere husejeren for forbruget, og samtidig kan man som husejer løbende følger sit forbrug på forsyningsselskabets hjemmeside – eller via en applikation på ens smartphone. Derved undgår husejeren helt den årlige manuelle aflæsning af vand, varme og elmåleren.

Forsyningsselskabet får samtidig også mulighed for løbende at overvåge kundernes forbrug og spotte eventuelle problemer såsom et pludseligt stigende vandforbrug pga. et sprængt vandrør.

Selve dataoverførslen fra M2M enheden foregår i snegletempo på mellem 300-9600 Baud. Det svarer til en overførselshastighed på 300-9600 tegn i sekundet. Hvis du ikke er bekendt med enheden Baud så svarer 8000 Baud svarer til 1 Kbps eller 0,001 Mbit/s. Altså en meget langsom overførsel af data. Men datamængden der skal overføres er også meget begrænset, så den lave hastighed er ikke noget problem.

Internet of things

Indtil videre har M2M kommunikation ikke været en integreret del af de fleste danskers hverdag – forstået på den måde, at de fleste danskere ikke selv har opsat M2M maskiner. Som oftest har de M2M maskiner der forefindes i de danske hjem været enheder, som store virksomheder har opsat f.eks. til aflæsning af el, vand eller varme.

Men de store IT-virksomheder vil nu revolutionere brugen af M2M enheder, og inden for de seneste par måneder, har vi set at både Google og Apple nu aktivt er trådt ind på scenen.

Der findes i dag efterhånden mange forskellige slags M2M enheder, som også kan bruges i ens eget hjem, men disse enheder har indtil videre alle sammen opfundet den samme dybe tallerken hver gang. De enkelte produkter styres altså individuelt med hver deres egen applikation.

Eksempelvis findes der elektroniske låse, hvor ens smartphone kan låse hoveddøren op via en applikation på smartphonen, men der har ikke været en forbindelse mellem den elektroniske lås, og det internetforbundne overvågningskamera i entreen og ej heller den intelligente lysstyring, der begge har hver deres applikationen tilknyttet.

I det øjeblik man låser hoveddøren op, så er lyset slukket i hele huset og videoovervågningskameraet melder straks om udbudne gæster.

Hvorfor slår videoovervågningen ikke automatisk fra, og hvorfor tænder lyser ikke automatisk, når den elektroniske lås bliver frakoblet via smartphonen? Netop denne problemstillingen vil både Google og Apple nu afhjælpe ved at lave et økostystem, hvor forskellige M2M enheder kommunikerer sammen, og kan styres f.eks. via kun én applikation.

Den slags avanceret styring af M2M enheder kommer i fremtiden til at revolutionere vores hverdag. I fremtiden bliver M2M enhederne måske ikke synlige, men derimod en integreret del af hverdagen, og udtrykket Internet of things er med garanti en sætning, som snart bliver et fast udtryk i det danske sprog.

Mere til historien

Hvis du vil vide endnu mere om M2M Machine-To-Machine så læs denne side.


Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.