Dansker får uofficiel verdensrekord i Wordfeud
Odenseanske Anders Lund satte sig for at slå norske Eskil Aasmunds uofficielle verdensrekord i Wordfeud – og det lykkedes.
Den 33-årige Anders Lund fra Odense besluttede, at han ville slå norske Eskil Aasmunds uofficielle verdensrekord i Wordfeud. Eskil Aasmund satte rekorden i sidst uge på 20.203 point.
Men nu har odenseanske Anders Lund altså forbedret rekorden til 20.210 point.
Anders har spillet Wordfeud siden spillet kom frem for, de seneste år har det dog ikke været særlig meget, fortæller Anders Lund til Dagens.dk.
– Dansk Wordfeud-konkurrent klar til download
Det tog også kun omkring en halvanden times tid at slå nordmandens rekord.
– “Det tog en halv time at finde ud af at forbedre den, en halv time at finde det rigtige bræt og en halv time at få lagt det hele ved hjælp af to iPads,” forklarer den nye rekordindehaver.
Om Eskil Aasmund gør klar til et modtræk eller nogen andre Wordfeud-spillere er klar er endnu uvist.
Du kan downloade Wordfeud i Apples App Store, Google Play Store og Windows Phone Store.
Mere til historien
Da Wordfeud udkom blev det hurtigt en landeplage, der dog siden er aftaget, men en del spillere holder altså fast i at dyste i ordlegene.