Ny applikation lader dig se naboens friværdi
En ny applikation fra Napp gør, at du kan slå tinglyst boliggæld op direkte på din smartphone eller tablet. Se hvordan her.
Den nye applikation Tingbogen fra Napp fungerer, som en mobil gældsbog og giver dig mulighed for hurtigt og nemt, at slå den samlede tinglyste gæld op i fast ejendom.
Applikationen er udstyret med en kortfunktion og GPS, samt indeholder funktioner, som gør det muligt at slå ejendomsgæld op i din egen eller naboens bolig. Det er også muligt, at se alle registrerede hæftelser; om der skyldes mere i ejendommen, end den er værd og dele disse oplysninger med dine venner og familie via en mail.
– ”Digitaliseringen af det danske tinglysningssystem har gjort det markant lettere for borgerne, at få adgang til tinglyste ejendomsoplysninger – og vores app tager skriftet endnu videre og gør det muligt at slå oplysningerne op med det samme på mobilen eller iPad’en,” siger Niklas Laugesen, som er Managing Partner hos Napp.
De første tre opslag du laver er gratis, derefter koster et uendeligt antal opslag 13 kroner.
Du kan ikke altid kan regne med tallene under “hæftelser”, hvis der indgår såkaldte afgiftpantebreve. I sådanne tilfælde vil det vise en højere restgæld/hæftelse end der reelt er i ejendommen.
Applikationen er i første omgang kun tilgængelig på iOS-enheder. Du kan downloade den gratis i Apples App Store.
Mere til historien
Napp står også blandt andet bag Stella Polaris applikationen.