OnePlus One er lanceret – alternativ Android-telefon

Mange mobilbrugere har ventet med spænding på, at den nye smartphone OnePlus One blev lanceret. Telefonen er nu en realitet.

OnePlus One (Foto: OnePlus)

OnePlus One (Foto: OnePlus)

OnePlus One (1+) er en smartphone fra den kinesiske mobilproducent OnePlus, og den vil forsøge at tage konkurrencen op mod de øvrige topmodeller på Android-platformen. OnePlus One kommer dog med en alternativ Android-version – nemlig versionen CyanogenMod 11S.

Telefonen er netop offentliggjort under en event i Beijing, samt via producentens Twitter-profil.

OnePlus kalder selv den nye ”One” for 2014 FLAGSHIP KILLER, og har altså selv en forventning om, at den kan gøre sig i kampen mod de etablerede topmodeller.

Da telefonen blev udviklet forsøgte de sig med et chassiet-design i både rustfrit stål og aluminium, men valget faldt i stedet på magnesium, da det kunne bringe vægten længere ned. Bagsiden kan desuden skiftes ud, så du dermed kan vælge forskelligt udtryk. Disse covers kommer blandt andet i materialerne træ, denim, kevlar m.v.

Telefonen har 2.5 GHz quad-core Snapdragon 801 processor, Qualcomm Adreno 330 GPU, 5,5 tommer skærm med en opløsning på 1920 x 1080 pixels og 401 ppi, 3 GB RAM, optager video i 4K-kvalitet, 13 megapixels kamera med f/2.0 aperture og dobbelte fotolamper. Batteriet er på 3.100 mAh.

OnePlus One ventes at blive tilgængelig i Danmark i nær fremtid til en pris på 2.099 kroner for versionen med 16 GB, mens versionen med 64 GB forventes at komme til at koste 2.399 kroner.

Nedtællingen er i gang på OnePlus’ hjemmeside, til deres ”Smash-kampagne”, men i skrivende stund er det endnu uvist om salgsstarten af OnePlus One allerede sker på det danske marked fredag den 25. april.

OnePlus oplyser dog på Twitter, at telefonen kommer i handlen i løbet af andet kvartal.

Specifikationerne på OnePlus One:

– Styresystem: CyanogenMod 11S baseret på Android 4.4

– Processor: Qualcomm Snapdragon 801, 2,5 GHz quad-core

– RAM:  3 GB

– Hukommelse: 16GB / 64GB

– Batteri: 3.100 mAh

– Skærm: 5,5 tommer, 1920 x 1080 pixel, ppi på 401, Corning Gorilla Glass 3

– Kamera: 13 megapixels, fotolys, Aperture f/2.0

– Frontkamera: 5 megapixels

– Video: 4K opløsning med stereooptagelse, slow motion med 720p og 120fps

– Forbindelse: 4G, Wi-Fi, Bluetooth 4.1, NFC

– Position: GPS og GLONASS

– Mål: 152.9 x 75.9 x 8.9 mm

– Vægt: 162 gram

– Pris: Fra 2.099 kroner (16 GB) 2.399 kroner (64 GB)

Mere til historien

OnePlus har mere end 27.000 likes på deres Facebook-side, hvor de tidligere har oplyst One til at få en dansk pris på under 2.600 kroner.

Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme "overtager" det danske marked fra OnePlus - og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

(mere…)
Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Masseflugt hos OnePlus: Den europæiske afdeling smuldrer

Det ligner efterhånden et endegyldigt farvel. Inden for den sidste uge har stribevis af centrale medarbejdere forladt OnePlus i Europa, mens selskabet svarer i tåger.

(mere…)
OnePlus-lukning: Fra ”løgn” til dødsstød – nu falder masken

KOMMENTAR: I januar var vores afsløringer om en OnePlus-exit ”pure løgn”. Nu indrømmer selskabet pludselig en ”evaluering” af Europa. Det her er lyden af et fly, der forsøger at lande i total stilhed.

(mere…)
OnePlus lukker i april: Her er planen bag tavsheden


RYGTE: Det er slut. Ifølge nye, opsigtsvækkende meldinger trækker OnePlus stikket på de globale markeder allerede i april 2026. Her er årsagen til, at de holder planen hemmelig.

(mere…)
OnePlus Nord 6 lækket: Vanvittigt batteri og 165 Hz skærm

Glem alt om at løbe tør for strøm midt på dagen. Et nyt læk af salgsæsken til den kommende OnePlus Nord 6 afslører specifikationer, der får de fleste topmodeller til at blegne – især når vi kigger på batteriet og skærmen. Men der er ét stort spørgsmålstegn, som vil nage de danske fans.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram