Fupnummeret var en systemfejl
En systemfejl i et callcenter har været skyld i mange opkald den seneste tid og endte med en advarsel om, at det måske var et svindelnummer.
En systemfejl i et callcenter er forklaringen på de mange opkald, som flere danskere den seneste tid har været udsat for fra det dansk-registrerede telefonnummer 72 14 88 12. Det skriver Bt.dk.
Vi advarede i går mod nummeret, der altså igennem et halvt års tid har ringet op til danskere, for opkaldet derefter er blevet afbrudt efter få sekunder. Dette fik dermed eksperter og teleselskaberne til, at advare om der måske var tale om et svindelnummer, hvor formålet var at få folk til at ringe tilbage for derefter at overtaksere dem for opkaldet.
Det viser sig nu, at nummeret tilhører Salgs- og telemarketingvirksomheden Salescorp, der nu oplyser fejlen er rettet og i samme omgang vil afkræfte enhver tvivl om det var et organiseret svindelnummer.
– “Jeg kunne genkende nummeret som et af vores, så jeg tog straks initiativ til at undersøge sagen nærmere, da jeg blev opmærksom på problemet i går aftes. Der har desværre været tale om en systemfejl, så folk er blevet ringet op uden grund. Det beklager vi selvfølgelig, skriver direktør Lars Hein i en mail til BT.
Foruden fejlen er rettet, så der ikke længere vil komme mystiske opkald fra nummeret, så kan der nu ringes tilbage til 72 14 88 12 så man kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Mere til historien
Teleselskaberne var desuden ude og advarer deres brugere mod dette nummer, mens de fik analyseret hvor nummeret stammede fra og hvem der stod bag.
Telefonsvindel kan koste mange penge og derfor tages det seriøst, når der er mistanke om lignende.