Derfor er iPad’en ikke en barnepige

Børn i dag sidder efterhånden mere med en iPad eller smartphone, end de leger med almindeligt legetøj, men husk ”de gamle dyder”.

Førhen var det helt naturligt, at børn de elskede at lege ude på legeplads, i skoven eller de elskede at lege med deres legetøj, tegne/male, lave perleplader eller andet. I dag har dette ændret sig markant, og hører du om børn, der laver det i dag, så er det oftest via en elektronisk enhed.

Det betyder blandt andet, at børn i dag ikke klipper papting ud, laver perleplader eller andet. Forældre og bedsteforældre er derimod oftest stolte af, at børnene allerede som helt små har helt styr på, hvordan de navigerer rundt på iPad, smartphones og websites. Og de kan beskæftige sig selv i timer med dette. Hvilket er praktisk når de er ude at spise, køre langt eller er steder, hvor der ikke er andre børn.

 – Institutionsbørn opfostres med tablets

Men alt er ikke bare fryd og gammen, lyder det i en artikel på Psykologviden.dk.

Verdenen bliver i 2D

Når mange af børns vågne legetimer bruges foran en skærm, så bliver deres verden 2-dimensionel og flad, og ikke 3-dimensionel, da de ikke får rørt ved de forskellige materialer, samt oplevet hvordan det kan være ikke at finde et bestemt stykke dukketøj i en stor kasse. Børns egen fantasi er på mange måder overflødig. Ligesom det heller ikke er nødvendigt, at få hjælp/diskutere med en forælder, søskende eller venner, når ting skal findes, laves eller sættes sammen. Alt er klar på skærmen, hvilket giver mindre kontakt til omverdenen.

Børn de lærer og udvikler sig ved at røre, smage og flytte rundt på ting og gøre det igen og igen.

Alle de smarte elektroniske enheder tilbyder en uendelig række underholdningsmuligheder til hovedet, mens kroppen er helt passiv.

Skærmen vil altid mangle den menneskelige kontakt, følelser og muligheden for at afprøve forskellige handlinger.

De første fem år er de vigtigste

De første cirka 5 år af et barns liv er der, hvor hjernen gennemgår sin vigtigste udvikling, det er også her, hvor alle grundlæggende nervebaner formes. De er basis for det, som skal fyldes på senere. Der er tale om “de magiske år”, det er der, hvor barnet danner sig et billede af, hvad verden indeholder.

Udviklingen af hjernens nervebaner sker ligesom et sæt togskinner, hvor alle de inputs barnet oplever, er med til at lægge nye skinner eller udvide små spor. Jo flere spor der er åbent, jo lettere vil barnet efterfølgende kunne tage imod indlæring.

Når du taler med børn i dag, hvad enten de er dine egne eller nogen i din omgangskreds, så har du måske også lagt mærke til, at spil, applikationer og TV omtales på linje med leg i den virkelige verden. For dem er der ikke forskel på, om de har lagt et puslespil eller lignende på et bord eller på en touchskærm. Barnet føler, at han/hun har ”leget” på samme måde, som hvis det havde rodet rundt inde på børneværelset.

 – iPad’en skader fællesskabet i familien

Fysisk leg er vigtigt

Leg med fysiske genstande og mennesker er i højere grad end en skærm med til, at sætte skub i hjernens udvikling. Og børn skal i deres første år udvikle evnen til, at tænke abstrakt, fungere socialt, tænke logisk og kunne være fokueret og opmærksom.

Alderen 3-5 år er særlig vigtig, da barnet bliver bedre til sproget – både tale og forstå.

Inden 3 års alderen taler børn mest omkring de meget konkrete ting, men når de nærmer sig de 4 år, så kan de også snakke om hver der er sket, skal ske og hvad de har lyst til.

Vi kan ikke komme uden om, at teknologien er alle steder, hvor børn færdes, men man skal som forældre huske at deres vigtige år i særlig grad skal bruges på at lære den fysiske verden at kende – og ikke kun tilbringes med en iPad i hånden.

Dette kan gøres ved, at have en tidsbegrænsning på skærmbrug – tv, iPad og smartphone, på omkring 1 times tid om dagen i de første år.

Selvom du måske tænker, at du gør dine børn en tjeneste ved, at de er med på den teknologiske bølge, så kan det i sidste ende være en bjørnetjeneste.

Mere til historien

Artiklen vi refererer til i ovenstående er skrevet af psykolog, forfatter og foredragsholder Camilla Carlsen Bechsgaard.

Læs også:
– Børn skades af forældrenes mobilvaner