Disse nye mobiler kommer i handlen i februar

OVERSIGT: Vi har samlet et overblik over, hvilke smartphones og tablets, som kommer på hylderne i de danske butikker, i februar måned.

Januar har været en rigtig stille måned, hvor der ikke kom nogle nye mobiler eller tablets i sortiment hos landets teleselskaber, efter et travlt efterår og julesalg. Men nu er der atter nye produkter på hylderne.

Det er også snart ved at være højtid for præsentationen af flere nye produkter, da verdens største mobilkonference, Mobile World Congress, normalt er stedet hvor flere enheder præsenteres. Årets konference afholdes den sidste uge i februar. MereMobil.dk dækker selvfølgelig Mobile World Congress og de ventede præsentationer.

 – Hvad er Mobile World Congess (MWC)?

Her under kan du se de mobiler og tablets, som kommer i handlen i løbet af februar måned.

LG G Flex

LG G Flex (Foto: LG)

LG G Flex (Foto: LG)

2014 vil uden tvivl byde på kurvede skærme både på TV og smartphones, det blev klart allerede til årets CES-messe, hvor også LG præsenterede deres første buede smartphone officielt.Telefonen hedder LG G Flex.

 – LG G Flex – her er den kurvede smartphone

Foruden at LG G Flex har en buet skærm, så kommer den også med en selvhelende bagside, der gør at ridser fra normalt brug kan forsvinde af sig selv.

 – WEB-TV: LG G Flex – se tre små tips

Skærmen er en 6 tommer kurvet skærm i P-OLED samt Real RGB. Desuden kommer LG G Flex også med KnockOn og Dual Window funktionen. Ligesom den også har ”Rear Key”, hvilket kendes fra LG G2, hvor de fysiske knapper er på bagsiden af telefonen.

 – LG G Flex på vej til Europa

Den buede skærm er mere ergonomisk, men der hvor den lette bøjning for alvor kommer til sin ret er når der ses film eller spilles spil på telefonen, så får man en langt dybere oplevelse.

 – LG G Flex – eksklusiv Danmarks-premiere

LG G Flex kommer med en 2.26 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 800, 6 tommer HD (1280 x 720 pixels) Curved P-OLED (Real RGB), 2 GB RAM, 13 megapixels kamera, 2.1 megapixels frontkamera, Android 4.2.2 Jelly Bean og et batteri på 3.500 mAh.


Du kan købe LG G Flex fra fredag den 14. februar. Den vejledende pris er 5.999 kroner uden abonnement, men er allerede nu set hos 5.799 kroner hos Proshop.dk – dog kan prisen her variere dag for dag.

LG G Flex kommer i handlen hos 3, Telenor, Telia, Telmore, Call Me, Elgiganten, Proshop.dk, Expert og Bilka.dk.

Sony Xperia Z1 Compact

Sony Xperia Z1 Compact

Sony Xperia Z1 Compact (Foto: MereMobil.dk)

Sony Xperia Z1 Compact er et lille kraftværk af en smartphone – og den første mini-version på markedet, som ikke er gået på kompromis med specifikationerne.

– TEST: Sony Xperia Z1 Compact – et fremragende kraftværk

Der sidder en 4,3 tommer HD-skærm på den nye Xperia Z1 Compact og så har den Triluminos-skærmteknologien, som kendes fra Sonys Bravia TV. Selve ydeevnen er der ikke sparet på, den kommer med en 2.2 GHz Qualcomm Snapdragon 800 quad-core processor, 2GB RAM, 20, 7 megapixelskamera med den prisvindende G Lens, 4G LTE, trådløst netværk, Bluetooth og et batteri på 2.300 mAh.

– Sony Xperia Z1 Compact – miniudgaven af Z1

Telefonen kommer med Android 4.3 Jelly Bean.

 – 3 ud af 5 Android-enheder har Android Jelly Bean

Sony Xperia Z1 Compact scorede i øvrigt topkarakter i testen på MereMobil.dk.

 – WEB-TV: Sony Xperia Z1 Compact – se testen

Sony Xperia Z1 Compact koster lige under 4.000 kroner uden abonnement.

Nokia Lumia 1520

Nokia Lumia 1520

Nokia Lumia 1520 (Foto: Nokia)

Det var egentlig meningen at Nokia Lumia 1520 skulle være kommet på markedet medio januar, men telefonen blev forsinket.

 – Nokia Lumia 1520 er blevet forsinket

Grunden til, at Lumia 1520 blev udskudt var, at den så kunne komme med den nyeste opdatering, Lumia Black, installeret.

 – Lumia Black kommer nu – læs hvad den kan

Lumia 1520 har 6 tommer Full-HD 1080p LCD skærm med ClearBlack display, 2.2 GHz Quad-core Snapdragon 800 processor, Windows Phone 8,  20 megapixels kamera med PureView, Zeiss optik med optisk billedstabilisation, 2 GB RAM, 32 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort op til 64 GB) og et batteri på 3.400 mAh, som understøtter trådløs opladning.

Nokia Lumia 1520 kommer i farverne gul og sort og får en vejledende pris på omkring 5.300 kroner uden abonnement.


Lumia 1520 forventes at lande hos blandt andet Telmore og Telia.

– ”Vi sigter på at Nokia Lumia 1520 er i butikkerne i midten af februar måned,” siger Edvard Bergström fra Nokia til MereMobil.dk.

Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Billede afsløret af Sony Xperia 1 VI

Sony Xperia 1 VI ventes, at være den næste topmodel fra Sony. Nu er et billede lækket. Se billedet her og læs mere om telefonen.

(mere…)
Detaljerne om Sony Xperia 5 V

I slutningen af september kommer Sony Xperia 5 V i butikkerne. Her får du detaljerne.

(mere…)
Sony er på vej med Xperia 5 V

Sony vil snart annoncere deres næste smartphone. Det ventes at Xperia 5 V, vil se dagens lys inden længe.

(mere…)
Er Sony på vej med Xperia 5 V – promotionvideo lækket

En ny video får rygterne til at florere om, at Sony er på vej med en ny smartphone senere i år. Det ventes, at være Xperia 5 V.

(mere…)
Sony Xperia 1 V har fokus på den gode lyd

Sony er på vej med en rigtigt spændende smartphone, hvor der er stort fokus på den gode lyd.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram