Sony Xperia Z2 Tablet – det koster den

Sammen med smartphonen Xperia Z2 blev den nye tablet fra Sony, Xperia Z2 Tablet, i dag offentliggjort. Sony melder nu prisen ud.

Sony Xperia Z2 Tablet (Foto: Sony)

Sony Xperia Z2 Tablet (Foto: Sony)

Den populære tablet Xperia Z Tablet fra Sony, som nok er den mest hårdføre high-end tablet på markedet er nu kommet i en opgraderet version – Xperia Z2 Tablet.

Ny tablet fra Sony – Xperia Z2 Tablet

Sidste års model Xperia Tablet Z kan netop nu erhverves for omkring 3.300 kroner for 16 GB versionen med WiFi, da den kom på markedet kostede den 3.995 kroner.

Du skal også forvente, der skal lægges lidt flere penge på disken for den nye opdaterede version.

– ”Priserne fastsættes jo af vores kunder/operatører/butikker, men Xperia Z2 Tablet med 4G forventes at ligge på omkring 5.000 kroner i pris uden abonnement,” det oplyser Morten Johansen, Marketingchef hos Sony Mobile Danmark, i en mail til MereMobil.dk.

 – Sony Xperia Z2 – ny flagskibsmodel fra Sony

Xperia Z2 Tablet kommer på det danske marked i begyndelsen af april måned i farverne sort og hvid med WiFi eller 4G/LTE og WiFi.

Mere til historien

MereMobil har desuden været forbi Sonys stand og set nærmere på den nye tablet. Du kan se vores web-tv indslag her.

Det forventes priserne på de forskellige modeller bliver som herunder:

– Xperia Z2 Tablet 16GB Wi-Fi (Black only): DKK 3,999.00
– Xperia Z2 Tablet 32GB Wi-Fi (Black and White): DKK 4,499.00
– Xperia Z2 Tablet 16GB LTE/4G (Black only): DKK 4,999.00


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.