Skype-konkurrenten Viber solgt for milliarder
Den populære telefon-applikation Viber er blevet solgt for 900 millioner dollars.
Den meget populære telefon-applikation Viber er blevet solgt for 900 millioner dollars og køberen er firmaet Rakuten fra Japan.
Rakuten er stor inden for e-bank, underholdning og e-handel i Japan. Det skriver Mobilen.no.
Viber er en af de mest populære IP-telefoni applikationer på tværs af platformene Android, iOS og Windows Phone og umiddelbart også den største konkurrent til Skype. I maj måned 2013 nåede Viber milepælen på 200 millioner brugere.
– Årets mest downloadede iPhone apps i App StoreÅ
Sådan fungerer Viber
Viber bruger dit telefonnummer, som brugernavn, og søger listen over dine kontaktpersoner for at finde andre, som også er Viber-brugere.
Ringer du meget til udlandet, så er der store penge at spare på tjenester som Viber og Skype.
Rakuten, som har købt Viber, har ambitioner om at vokse sig store internationalt også. De vil gerne blive “nummer ét i verden på internet-tjenester”. Hvilket også købet af Viber er et led i strategien.
Du kan downloade Viber gratis i Apples App Store, Google Play Store og Windows Phone Store.
Mere til historien
Viber er oprindeligt fra Israel og blev lanceret i december måned 2010. Den kom hurtigt i direkte konkurrence med Skype.