Sådan kan forældre styre børns e-mails
TIP: En ny app gør det muligt for børn at sende og modtage e-mails, samtidig med forældrene har kontrollen over kommunikationen.
Applikationen Tocomail lader børn sende og modtage emails, mens forældrene har hele kontrollen over hvem de sender mails til, samt hvem de modtager mails fra.
– Kurio klar med en smartphone til børn
Med Tocomail til iPhone og iPad kan børnene få eget mailprogram, uden forældrene mister kontrollen.
I programmet kan forældrene lave en ”safe liste”, som er sikre personer. Børnene kan dermed direkte modtage mails fra i indbakken. Alle andre mails kommer ind i en ”Catch all”-indbakke hos forældrene. De skal så acceptere de enkelte mails, inden børnene kan se dem. Før forældrene kan sende mails videre til børnene, så skal man abonnere på Tocomails-tjeneste, hvilket koster 19 kroner om måneden eller 199 kroner for et år. Det skriver Dr.dk.
– Børn skades af forældrenes mobilvaner
Forældrene kan dog læse de mails, som fanges i ”Catch all”-indbakken, men altså ikke sende dem videre. Dog er konceptet med Tocomail, at børnene skal kommunikere med folk de kender, hvilket gør at man kan benytte gratis-versionen, da personerne blot skal accepteres.
– Pengeby hjælper børn til at forstå økonomi
Tocomail er fra første øjekast uden tvivl til børn. Ser man på designet, så er det i et børnedesign, som ligner noget, de selv kunne have designet.
Børnene kan vælge hvilken baggrundsfarve en mail skal have og vælge mellem flere forskellige billeder, der kan indsættes i mailen, ligesom de også kan tegne deres egen tegning. Skal børnene sende billeder, som ligger på telefonen eller iPad’en, så kræver dette tilladelse fra forældrene.
– Institutionsbørn opfostres med tablets
En mail sendes ved, at trykke på send-knappen og efterfølgende navnet eller ansigtet på den person, som mailen skal sendes til.
Du kan downloade Tocomail til iPhone og iPad gratis i Apples App Store.
Mere til historien
Børn skal være 13 år for, at have eksempelvis en Gmail-adresse. Derfor er det selvfølgelig også op til de enkelte forældre om børn under 13 år overhovedet har behov for, at have en mailadresse.
Læs også:
– Samsung Galaxy Tab 3 Kids i handlen
– Mobilbrug i undervisningen er respektløst