Mobile surfere får hurtigere 4G-hastigheder

Telia og Telenor starter et projekt op i næste uge, hvor de vil skrue op for hastighederne på 4G-netværket, samt øge kapaciteten.

 4G netværk med 17-71 Mbit/s før og efter optimering (Kilde: Telia)

4G netværk med 17-71 Mbit/s før og efter optimering (Kilde: Telia)

I næste uge sætter Telia og Telenor gang i et netværksprojekt, der skal give højere hastigheder og bedre kapacitet på netværket. Dette vil komme ”surfere” på nettet til gode via deres smartphones, tablets og bærbare computere med mobilt internet.

Det sker i al sin enkelthed ved, at 4G-netværket tildeles mere spektrum, som tidligere var reserveret til 2G-kapacitet.

– ”Det betyder, at det hele går hurtigere på nettet. Man kan sammenligne det med en haveslange, som simpelthen bliver dobbelt så tyk, så endnu mere vand kan strømme igennem. Hastighed og kapacitet betyder især meget for oplevelsen, når vi håndterer store filer og streamer video fra nettet, hvilket efterhånden er blevet hverdag for rigtig mange danskere,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telias mobilforretning, i en pressemeddelelse.

Sådan dækker Telia og Telenor i Århus

Kort og godt betyder det, at hastigheden øges fra 8-35 Mbit/s til 17-71 Mbit/s download i størstedelen af selskabets 4G-netværk. Et netværk de deler med Telenor, hvilket også betyder Telenor-kunder får glæde af denne ændring.

– “Telenor og Telia deler netværk, så selvfølgelig kommer de højere 4G-hastigheder også kunder hos Telenor til gode. Forbedringerne gælder naturligvis også kunder i vores datterselskab BiBoB,” siger Kim Andersen, der er chef for netværksdrift i Telenor, til MereMobil.dk.

Grundet den høje befolkningstæthed har de største byer traditionelt været der, hvor teleselskaberne har haft størst kapacitet på netværket. Der er mere tryk på forbruget, hvilket betyder der skal mere til for at understøtte denne belastning.

Men nu omfordeler Telia og Telenor spektrummet fra 2G-netværket, der i dag udelukkende bruges som et “sikkerhedsnet” til tale og SMS.

Sådan dækker Telia og Telenor nu Odense

– 
”Det giver rigtig god mening at optimere fordelingen af spektrum. Det er altafgørende for, hvor hurtigt netværket er, og når stort set alle efterhånden har smartphones og bruger data – også via tablets og laptops – så er det kun naturligt, at netværket følger udviklingen og optimeres til 4G. Det er simpelthen et spørgsmål om, ikke alene at følge med tiden, men at fremtidssikre netværket,” siger Christoph Nørgaard.

Mobilkunder på Bornholm har allerede fået glæde af de høje hastigheder, da selskaberne har gennemført test på øen.

I resten af landet vil omfordelingen blive gennemført af spektrum i 1.800 Mhz frekvensbåndet natten til mandag i Nord- og Midtjylland, natten til tirsdag på Sjælland og natten til onsdag på Fyn og i det sydlige Jylland.

Man vil løbende kunne få glæde af de høje hastigheder, når projektet færdiggøres område for område. Dette arbejde kan tage noget tid, hvorfor de første kunder i praksis vil mærke forbedringerne i begyndelsen af april måned. Hele projektet forventes gennemført i løbet af 2014.

Mere til historien

Den brede 2G-dækning forbliver den samme, så man fortsat kan foretage opkald og sende sms’er i 99 % af landet.

Halo H47BE er et nyt mesh Wi-Fi system med Wi-Fi 7

Her er et mesh-baseret netværkssystem til hjemmet med Wi-Fi 7.

(mere…)
Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Telenor taber mobilkunder og millioner

Telenor Danmark har store forventninger til 5G.

(mere…)
Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram