Velkommen på vores nye server

MereMobil.dk er nu klar på en ny server. Velkommen!

Kære venner 

Da vi startede MereMobil.dk 1/12 2013 havde vi ikke regnet med, at stå i den situation, ikke at være i stand til at håndtere det antal besøg, som har udvist interesse for siten.

Vi er taknemmelige og ydmyge over tilgangen af besøg, men samtidigt ærgerlige over, at nogle er blevet lukket ude eller har oplevet utrolig langsom indlæsning.

Der er blevet overvejet mange forskellige løsninger, men valget af server-samarbejdspartner faldt på Justworks.dk som mange har talt positivt om. Heldigvis har vi også oplevet, at Justworks er en professionel samarbejdspartner. Og med en score på 9.2 ud af 10 hos Trustpilot tegner det godt.

Det vi har lært er, at nogle lavpris-webhoteller nok kan være fine, hvis ens ambitioner ikke er så store. Men det er mig en gåde hvordan et webhotel når besøgsloftet rammes, og nye besøg mødes af en fejlside, blot siger “nå”. Her var jo alletiders mulighed for at sælge et andet produkt til kunden.

Men nu skal vi se fremad og glæde os over det nye setup, som vi det næste stykke tid, vil lave nogle små fintuninger på.

God weekend,

Hilsen John G.

PS: Husk vi går fra søndag eftermiddag all-in på MWC-dækning.
Følg os også på Facebook samt på vores Twitter.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.