LG G2 Mini – kompakt mellemklasse mobil

Allerede inden Mobile World Congress havde LG løftet sløret for LG G2 Mini. Nu bringer vi dig alle billeder og specifikationer.

LG G2 Mini (Foto: LG)

LG G2 Mini (Foto: LG)

LG offentliggjorde allerede inden årets MWC telefonen LG G2 Mini, men den fremvises for offentligheden til messen.

LG G2 Mini er offentliggjort før tid

LG G2 Mini er den første kompakte model i G-serien. Der er tale om en mellemklasse-mobil, som dog har designet og de smarte funktioner fra topmodellen LG G2.

Den velkendte Rear Key fra LG G2 er også blevet en del af den nye mini-version.

Idéen med LG G2 Mini er at ramme et bredere publikum, derfor den mindre skærm og billigere pris. I premium-kategorien er skærme på 5 tommer eller mere blevet normalt. Mens det i midrange-segmentet er skærme på omkring 4.5 tommer.

 – “G2 Mini handler om at tage det bedste fra brugeroplevelsen i den prisbelønnede topmodel G2 over i denne mere kompakte mellemklassemodel, og på den måde give millioner af kunder muligheden for at tage del i LG’g premium-oplevelse,” siger Susanne Persson, nordisk produktspecialist for mobiler hos LG Electronics.

TEST: LG G2

LG G2 Mini kommer med en 4,7 tommer skærm, quad-core processor, Android 4.4 KitKat og et batteri på 2.440 mAh.

Den lander i de danske butikker i andet kvartal 2014. Den præcise salgsstart og prisen vil blive offentliggjort tættere på lanceringen, oplyser LG Danmark i en pressemeddelelse.

Mere til historien

Det ventes, at LG vil offentliggøre efterfølgeren til LG G2 i nær fremtid, og den måske allerede kan komme i handlen i løbet af maj måned. Rygterne har floreret i måneder og der har også allerede været bud ude på dens specifikationer.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.