Ingen nye Windows Phones til MWC
Mobile World Congress 2014 vil formentlig ikke byde på noget nyt omkring Windows Phone-platformen, forlyder det fra kilde.
Mobile World Congress forventes at byde på en række nye Android-telefoner, hvis man skal tro kilderne. LG har allerede offentliggjort flere af deres nye Android-telefoner, men det ventes også både Huawei, Samsung og Sony vil lancere nye modeller.
– Mobilernes forårs-kollektion er på vej
Men skal man tro en kilde til websiten recode, så vil der ikke være meget nyt på hverken hardware- eller softwaredelen for Windows Phone.
Dog afholder Microsoft pressemøde søndag, men her ventes de ikke at gå i detaljer om Windows Phone 8.1. Det er også uvist om de her vil komme med nye oplysninger omkring købet af Nokias mobildivision.
– Her er Windows Phones Notification Center
Der er heller ikke forventninger til, at Nokia eller nogen af de andre Windows Phone partnere introducerer nye modeller til eventen, ifølge kilden.
Derimod ventes det, at Nokia vil offentliggøre Android-mobilen Normandy eller Nokia X.
– Nokia Normandy fremvises til MWC
Både Microsoft og Nokia har ikke kommenteret på deres planer for MWC.
Mere til historien
Kilden til Recode.net mener, at Microsoft vil komme med deres store nyheder til udviklerkonferencen Build 2014, som finder sted i San Francisco fra den 2.-4. april.
Lyt også til vores podcast: Vil Microsofts Nokia-mobiler få succes?