HTC OnePlus er efterfølgeren til HTC One

Twitter-brugeren @Evleaks har været på spil igen, og måske afsløret navnet på den kommende topmodel fra HTC.

HTC OnePlus salgsæske lækket af @Evleaks

HTC OnePlus salgsæske lækket af @Evleaks

Evan Blass, manden bag Twitter-navnet @Evleaks, har endnu engang været på spil og måske afsløret navnet på den kommende topmodel fra HTC, som ventes at blive offentliggjort ved en særskilt event i London tirsdag den 25. marts 2014.

@Evleaks har netop posted et billede på Twitter, som viser det, der kan være salgsæsken til det kommende HTC flagskib. Er det tilfældet, så er navnet altså nu ude og bliver HTC OnePlus.

HTC One+ kommer i slutningen af marts

Dette navn har tidligere været nævnt, både med ”Plus” og ”+” efter One. Der har dog været skriverier om, at navnet gav problemer, da firmaet OnePlus ejer rettighederne til navnet på det amerikanske marked. For halvandet års tid siden lancerede HTC telefonen HTC One X+, så derfor har det ikke været uventet, hvis navnet ville blive HTC One+ eller HTC OnePlus.

MereMobil.dk dækker HTC’s event den 25. marts, hvor vi altså bliver klogere på navnet på HTC-topmodellen for 2014.

Mere til historien

HTC’s nuværende topmodel, HTC One, har vundet et utal af priser for dens flotte design, samt høstet en række anmeldelser med topkarakterer. Læserne på MereMobil.dk valgte også HTC One, som ”Årets Mobil 2014”.

Du kan også stemme på bl.a. HTC One til årets Hello 2014. Se hvordan her.

Tags: ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.