Flere nye producenter til Windows Phone platformen

Microsoft har netop annonceret 8 nye producenter til Windows Phone platformen til Mobile World Congress.

Microsoft har gjort det nemmere for mobilproducenterne, at bruge Windows Phone systemet på deres telefoner. Hvilket tiltrækker nye OEM’er.

Der vil ikke længere være forhåndsgodkendte OEM’er, hvilket betyder alle producenter kan bruge Qualcomms reference design. Det har Microsoft netop fortalt under en præsentation for pressen og analytikere til Mobile World Congress i Barcelona.

Ingen nye Windows Phones til MWC

Samtidig kunne de også løfte sløret for 8 nye producenter, hvilket er Karbonn, Solo, Foxconn, Gionee, JSR, Lenovo, Longcheer, Xolo og LG. Det skriver Wmpoweruser.com.

LG har tidligere produceret smartphones med Windows Phones, og er altså endnu engang klar til at forsøge sig med platformen efter en længere pause.

Sammen med eksisterende OEM’er: HTC, Samsung, Nokia, Huawei og ZTE er der nu 56 procent af alle smartphone producenter, som producerer Windows Phone. Dette håber

Microsoft også vil betyde en stigning i salget.

 – Måske Android-apps på Windows Phone

Nokia er pt. den producent, som har størstedelen af markedet, når det kommer til Windows Phones.

 – Så godt sidder Nokia på Windows Phone

Mere til historien

LG kom i efteråret 2010 med deres LG Optimus 7, som var den første Windows Phone 7 smartphone på markedet.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.