Flappy Bird fjernet fra App Store og Google Play – mediestunt?

Udvikleren bag det ekstremt populære mobilspil ”Flappy Bird” har fået nok og fjernet spillet. Er der tale om et mediestunt?

Screenshots fra mobilspillet Flappy Bird

Screenshots fra mobilspillet Flappy Bird

Når man kigger på spillet Flappy Bird, og ser hvordan grafikken er, så får man hurtigt et flashback til 90’erne, men ikke desto mindre så har det for alvor vist sig at hitte gevaldigt i 2013/2014. Faktisk så meget, at spiludvikleren nu skriver, at han ikke kan holde til det og derfor har valgt at fjerne spillet i både Apples App Store og Google Play Store.

– Flappy Bird spillet hvor du er dømt til at tabe

Udvikleren bag Flappy Bird, Nguyen Ha Dong, skrev i weekenden at han 22 timer senere ville fjerne ”Flappy Bird”, da han ikke kunne klare det mere. Han skrev også, at det ikke handler om retsmæssige problemer, eller at han ikke vil udvikle flere spil – eller sælge rettighederne til Flappy Bird. Ligesom han også skrev, at han vil fortsætte med at udvikle mobilspil.

Dog er har dette betydet, at flere spekulerer på, om det er et mediestunt af Nguyen, da hans næste spil så måske vil blive downloadet helt vildt den første tid, da mange måske tænker, at de skal nå det inden det er for sent. Det skriver USAToday.com.

Har du downloadet Flappy Bird på din Android- eller iOS-enhed, så kan du fortsat spille det.

Den 8. februar skrev Nguyen også på Twitter, at Flappy Bird var en succes, men det også ødelagde hans almindelige liv. Så han hadede det.

Om det er rigtigt, at der blot er tale om et mediestunt er uvist, men det er bestemt en realistisk mulighed, da det nok er de færreste som ville vinke farvel til en indtjening på 50.000 dollars om dagen.

Mere til historien

Flappy Bird er hentet mere end 50 millioner gange i Apples App Store og Google Play Store. Nguyen havde udtalt til The Verge, at han havde en indtjening på omkring 50.000 dollars om dagen.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.