Audi har præsenteret en tablet på CES 2014

CES: En ny tablet er blevet afsløret på årets CES-messe, men det er ikke en hvilken som helst tablet. Producenten bag er Audi.

Audi har på årets CES-messe afsløret deres første tablet. Ganske, som du måske tænker, så er denne enhed ikke til helt almindelige brugere, men fremtidige Audi-ejere.

Den nye tablet lyder navnet Audi Smart Display tablet og skal bruges til, at få information omkring brugerens Audi-køretøj, lave fejlsøgninger, få kørselsvejledning, vejrudsigter osv. Det skriver Intomobile.com.

Under ”motorhjelmen” på den nye Audi-tablet sidder et hurtigt Tegra 4-chipset, der uden problemer skal kunne køre de forskellige programmer på en 10,2 tommer full-HD skærm. Styresystemet er Android med en tilpasset brugerflade oven på.

Der hvor Audi’s tablet for alvor skiller sig ud fra konkurrenterne er, at den kan bruges i temperaturer fra -40 grader og op til 80 grader.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Audi oplyste intet om hvornår denne tablet vil være tilgængelig for bil-køberne eller hvad prisen vil være. Eller om den måske medfølger i Audi A6 og A8. Det skriver Androidcentral.com.

Audi Smart Display tablet (Foto: Androidcentral)

Audi Smart Display tablet (Foto: Androidcentral)

Mere til historien

Foruden Audi, så har CES-messen i Las Vegas budt på præsentationen af fire nye tablets fra Samsung. Disse er dog henvendt til almindelige brugere til helt almindeligt tablet-brug.


Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.