Niklas Landin står bag shopping-applikation

Den danske landholdsmålmand i håndbold, Niklas Landin, står bag shopping-applikationen CityBrands.

CityBrands

CityBrands

Danmarks håndboldmålmand Niklas Landin har i fællesskab med vennen og håndboldspiller Rasmus Nielsen lanceret en shopping-applikation tilbage i slutningen af sidste år. Applikationen hedder CityBrands. Den gør det muligt, at søge efter bestemte mærker og butikker, som sælger disse.

– ”Når man ikke kender en by, så er man på udebane, derfor kiggede jeg efter en applikation, hvor man kunne søge på tøjmærker, men den fandtes ikke,” sådan fortæller Niklas Landin om baggrunden og idéen til virksomheden CityBrands.

Applikationen gør det muligt, at søge efter bestemte mærker og derefter finder deres lokation på den nærmeste forhandler, i forhold til din GPS-position. Efterfølgende kan du blot benytte ”vis vej”-funktionen, som vil guide dig via telefonens indbyggede GPS.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Applikationen kan downloades gratis både i Apples App Store og Google Play Store.

Mere til historien

Smartphonen begynder at have en del magt i danskernes shoppingvaner, men hvor CityBrands applikationen henvender sig til de fysiske butikker, så er webshops også begyndt at tænke over, hvordan de fremstår på mobilen. Dette kan du høre nærmere om i vores podcast: Den danske e-handel går mobil.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.