LG G Flex kan forudbestilles hos teleselskaberne nu
Teleselskaberne er begyndt at lade kunderne forudbestille deres eksemplar af LG G Flex, som forventes i handlen medio februar.
Den første bøjelige smartphone LG G Flex er stærkt på vej til de danske butikker og allerede nu kan du forudbestille dit eksemplar.
– WEB-TV: LG G Flex – se eksklusiv Danmarks premiere
LG G Flex er en rigtig niche-telefon, som særligt henvender sig til first-movers, der gerne vil have noget specielt.
LG har endnu ikke meldt en præcis salgsstart ud, men kun at mobilen kom på det danske marked i løbet af første kvartal 2014.
– LG G Flex – her er den kurvede smartphone
Men nu kan du forudbestille dit eksemplar af LG G Flex hos teleselskabet 3.dk, som skriver på deres hjemmeside at telefonen forventes leveret i midten af februar måned.
Du kan hos Telenor også skrive dig op til LG G Flex.
Mere til historien
Det forventes også, at LG i løbet af første halvår af 2014 kommer med en efterfølger til LG G2. Rygtebørsen mener at vide, at den vil få navnet LG G3 og komme i handlen i løbet af maj måned 2014.