DBA – sælg og køb brugt fra din iPad

APP-TEST: DBA har udsendt deres applikation til iPad, hvilket har givet nye muligheder for brugerne. Vi har testet applikationen.

DBA klar med iPad applikationen (Foto: DBA)

DBA klar med iPad applikationen              (Foto: DBA)

Danmarks største handelsplads for brugte varer, DBA, udsendte i slutningen af 2013 en iPad-applikation, som giver iPad-brugerne mulighed for at handle via deres iPad.

 – Sælg og køb brugt direkte fra din iPad

Applikationen gør det nemt for dig, at oprette annoncer hurtigt. Det betyder, at du ikke behøver gå glip af en god handel, hvad enten du er på jagt efter at købe eller sælge ting.

Du kan redigere og oprette dine annoncer direkte på enheden, og vælge at tage et billede her og nu, eller benytte et fra dit fotoalbum.

Vi har forsøgt at oprette annoncer, hvilket fungerer gnidningsfrit. Faktisk kommer applikationen endda med forslag til kategorier, som kunne være passende til den annonce, man er ved at oprette.

Søgningen på varer er ligeledes også rigtig god. Man kan søge efter det man ønsker. Og når du trykker søg generelt vises ny-oprettede annoncer på DBA, annoncer ”nær dig” (ud fra GPS-lokation), annoncer du har set og annoncer der er fremhævet.

Søger du på eksempelvis en iPad, så kan du sortere efter forskellige filtre såsom ”Annoncetype”, ”Hvor er varen?”, ”Pris”, ”Model” og mange andre muligheder.

Applikationens startside bliver også altid tilpasset efter dine søgninger.

Loppemarkeder og secondhand er et hit

DBA er ikke det eneste sted, hvor du hurtigt og nemt kan handle dine varer på nettet fra mobiltelefonen. Der findes et utal af steder og hjemmesider, men der er ingen tvivl om, at DBA og Gul & Gratis er nogle af de ”gamle” spillere, som også har den største brugerskare.

Faktisk er DBA’s applikation downloadet af mere end 900.000 danskere til både iOS og Android.

Tilbage i december 2013 lykkedes det langt om længe konkurrenten Gul & Gratis at få løst, så brugerne kunne se iPhone-applikationen ordentligt på iPad, men den er langt fra optimeret til tablet-designet.

 – Nu virker Gul og Gratis endelig på iPad

Gul & Gratis har efter min mening en større brugervenlighed end tilfældet er med DBA. Personligt tror jeg, at det handler om at DBA tilbyder en række flere funktioner og muligheder.

Flere af de øvrige konkurrenter er ofte specialiseret inden for bestemte områder, som applikationen ReShopper, der er en markedsplads for brugte børneting, -tøj og lignende. Er man til en masse blandet, så findes der også et utal af Facebook-grupper, så man kan sætte ting til salg i ens nærområde.

Konklusion – et væld af muligheder

iPad-applikationen fra DBA giver brugerne en række muligheder. Personligt synes jeg desværre næsten, at der lige er mange nok – det kræver i hvert fald man bruger tid på at sætte sig ind i det. Det med muligheder og funktioner kan være begrænsningens-kunst, og her kunne der måske godt blive trimmet lidt på brugervenligheden.

Til gengæld er designet godkendt og billederne vises i en god størrelse, så man sagtens kan se de forskellige billeder ordentligt uden at klikke på dem.

DBA har markedets absolut bedste applikation i kategorien til iPad, men det er set i lyset af, at de også er de eneste der har en iPad-optimeret applikation. Gul & Gratis har en rigtig fin og brugervenlig applikation, som dog blot er en forstørret iPhone-applikation.

Konklusionen er, at applikationen bestemt er godkendt, men der kunne godt være lidt optimering på nogle fronter så brugervenligheden kommer lidt mere i top.

Karakteren ender på 5 ud af 6 stjerner.

Du kan downloade DBA’s iPad-applikation gratis i Apples App Store.

Du kan også finde DBA-applikationen til både Apples App Store og Google Play Store.

Mere til historien

DBA er Danmarks største handelsplads for brugt salg og den ejes i dag af eBay, som opkøbte DBA og Bilbasen.dk i 2008 for en samlet pris på 2,1 milliarder kroner. DBA.dk kom første gang online i 1995.

Der er i dag mere end 1.200.000 unikke besøgende hver måned på dba.dk.

Worx WR340E test: Stærk robotplæneklipper med fedt ekstraudstyr

(mere…)
Motorola Razr 70 Ultra test: Imponerende batteri – men opdateringer skuffer

TEST: Motorola leverer stærk ydelse og klassens bedste batteri i Razr 70 Ultra, men små opgraderinger og en svag opdateringspolitik trækker kraftigt ned.

(mere…)
Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt – men holder rækkevidden?

TEST: Xiaomi Electric Scooter 6 Pro er solidt og tungt, men holder det, hvad der loves på rækkevidden?

(mere…)
Apple og EU er uenige om Siri AI

En ny udtalelse fra EU er endt i mudderkast om, hvem der rent faktisk tilbageholder Siri AI.

(mere…)
iPhone får ny opdatering: Her er nyhederne i iOS 27

OVERBLIK: Apple har præsenteret en ny iPhone-opdatering med fokus på forbedringer, AI og små nye funktioner. Få iOS 27-overblikket her.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram