Sælg og køb brugt direkte fra din iPad

DBA er tilgængelig for alle, og udvider nu deres mobileløsninger med en iPad applikation. Download den allerede nu.

DBA klar med iPad applikationen (Foto: DBA)

DBA klar med iPad applikationen (Foto: DBA)

Nu er der godt nyt til de mange iPad-brugere, der får mulighed for at handle brugt på deres iPad. Danmarks største handelsplads for brugte varer, DBA, er nemlig klar med en helt ny applikation.

– ”DBA er en handelsplads, der skal være tilgængelig for alle, og i takt med at iPad nærmest er blevet hvermandseje, er det også blevet et ønske med en tablet-app blandt vores brugere, og det har vi lyttet til,” siger Nikolaj Larsen, som er ansvarlig for DBA.

Med iPad-applikationen er det muligt, at oprette, søge og gemme annoncer. Men det er ikke alt, for der er også en række helt nye funktioner klar med app’en til Apples populære tablet.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Det bliver eksempelvis muligt, at vise annoncer ud fra tidligere søgninger, men også ud fra aktualitet hvilket kunne være årstid.

Forsiden på applikationen tilpasses altid efter søgningerne, og der foreslås automatisk en passende kategori til de annoncer, som man opretter. Og finder man en interessant vare, så vises de øvrige annoncer fra samme sælger.

Du kan downloade DBA’s iPad-applikation gratis i Apples App Store.

Du kan også finde DBA-applikationen til både Apples App Store og Google Play Store.

Mere til historien

DBA’s applikation er indtil videre downloadet af mere end 900.000 danskere til enten iPhone eller Android. DBA investerer og udvikler hele tiden til de mobile platforme, og sammen med BilBasen har de brugt 40 millioner kroner på dette.

Tags: , , ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.