Så godt sidder Nokia på Windows Phone

Windows Phone styres af Nokia, også når det kommer til webtrafikken. Se her hvor godt fat Nokia har.

Nokia Lumia 1520

Nokia Lumia 1520

Microsofts mobilstyresystem Windows Phone er endnu ikke specielt udbredt, men det går fremad.

I tredje kvartal 2013 blev der ifølge research-firmaet IDC solgt 9,5 millioner enheder med Windows Phone på verdensplan. Det svarer til en fremgang på 156 procent, i forhold til samme periode året før.

Nokia er ikke den eneste spiller på Windows Phone. Både HTC, Samsung, Huawei og LG har produkter baseret på samme system, men det er Nokia, som fører an, både på salg og brug.

Meget større end nummer to

Ifølge en rapport fra AdDuplex, udgivet i november 2013, kontrollerer Nokias enheder 90 procent af Windows Phone-markedet. Næststørst er HTC med 7 procent. Samsung og Huawei har henholdsvis 1,8 og 1,3 procent.

Udviklingen mærkes også internt i Nokia.

– “Vi kan mærke en stigende interesse for Windows Phone-platformen og vores produkter, fra både forbrugere og virksomheder. Den stigende interesse har resulteret i, at udviklerne for alvor har fået øjnene op for platformen. Det er en særdeles positiv udvikling, som kommer brugerne til gode,” siger Nokias skandinaviske kommunikationschef Edvard Bergström til MereMobil.dk.

Tallene fra AdDuplex understøttes af en webtrafik-rapport fra 51Degrees der viser, at Nokias enheder udgør 82,9 procent af den globale trafik på Windows Phone. Her har HTC 12,1 procent.

Apps er nødvendige

Windows Phone er markedets nyeste mobilsystem, og derfor er der fortsat ikke så mange applikationer tilgængelige, som tilfældet er på Android og iPhone (iOS).

Hvis en platform skal have succes, skal kunderne som minimum have adgang til de programmer og spil, de er vant til fra deres tidligere smartphone, og her er Microsoft fortsat udfordret.

Aktuelt er der omkring 190.000 applikationer i Windows Phone Store. Tilbage i marts 2012 var der 74.000 at vælge imellem.

Senest er Instagram, MobilePay og Vine udkommet i versioner til Windows Phone.

Mere til historien:

Analysefirmaet Gartner spår en lys fremtid for Windows Phone. I dag er markedsandelen blandt smartphone-systemer på 10,4 procent til Windows Phone. Men i 2015 forventer Gartner en markedsandel på 20,6 procent.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Stort dyk i mobilsalget: Laveste niveau siden 2013

De globale smartphone-leverancer faldt med 20 procent i tredje kvartal. Apple holder niveauet, mens Xiaomi, Oppo og Vivo går kraftigt tilbage.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
Apples dyreste iPhone er udsolgt – kan blive statussymbol

Apples første foldbare iPhone koster op til 29.999 kroner. Alligevel er de første leverancer udsolgt, og analytikere forventer, at modellen kan tage en stor del af markedet.

(mere…)
Apple forsøger at holde prisen nede på iPhone 18 Pro

Rygter peger på, at Apple har presset leverandører til lavere priser på OLED-paneler til iPhone 18 Pro. Det kan dæmpe den ventede prisstigning.

(mere…)
Historiens største Samsung-succes: Galaxy Z Fold 8 slår alle salgsrekorder

De foldbare mobiler har for alvor ramt mainstream-publikummet. Samsungs nye Galaxy Z Fold 8-serie oplever en helt vanvittig efterspørgsel og overgår selv de mest populære klassiske Galaxy S-modeller.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram