HTC One Mini må atter sælges i Storbritannien

HTC må atter sælge HTC One Mini i Storbritannien, da salgsforbuddet nu er suspenderet.

HTC One Mini (Foto: HTC)

HTC One Mini (Foto: HTC)

I starten af december blev HTC ramt af et salgsforbud i Storbritannien på den populære HTC One Mini. Salgsforbuddet var grundet en patentstrid med Nokia der startede den 6. december 2013.

UK: Salgsstop af HTC One Mini – topmodel fredet indtil videre

Nu er dette forbud blev suspenderet, hvilket atter giver HTC tilladelse til at importere og sælge HTC One Mini enheder i Storbritannien, samt de øvrige modeller i One-familien, som eksempelvis topmodellen HTC One, der dog ikke var ramt af salgs forbuddet. Det skriver Engadget.com.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

HTC One – den nye smartphonekonge

Selvom forbuddet er suspenderet, så er sagen ikke slut. Men HTC er glade for, at Court of Appeals har suspenderet forbuddet af deres produkter.

– ”Vi vil straks genoptage forsendelsen af alle vores enheder i Storbritannien, hvilket inkluderer hele HTC One-familien. Ligeledes kan vores kunder (forhandlere m.v.) føle sig trygge i at markedsføre og sælge HTC enheder. Vi vil fortsat appellere aggressivt imod Nokia EP 0 998 024-patentets validitet, og fortsætte samarbejdet med vores chip leverandører om alternative løsninger for at sikre minimal forstyrrelse af vores forretning i fremtiden,” det oplyser HTC i en officiel udmelding.

Sagen er endnu ikke afsluttet, men salgsforbuddet er altså suspenderet indtil videre, hvilket betyder HTC måske kan nå at få solgt lidt enheder i sidste del af julehandlen.

HTC har i øvrigt netop frigivet opdateringen Android 4.3 og Sense 5.5 til HTC One Mini.

Mere til historien

Foruden topmodellen HTC One, så består One-familien også af den omtalte HTC One Mini og HTC One Max, som var den første model fra HTC, der kom med Android 4.3 og Sense 5.5 direkte fra salgsæsken.

Du kan også læse testen af HTC Desire 500.

Tags: , ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.