Hold eventyrligt nytår via mobilen
Drømmer du om, at fejre nytårsaften i udlandet endda måske på selveste Times Square, men ikke har økonomien til det – så kan du nu via mobilen.
Det er nok de færreste, som kan sige sig fri for ikke at drømme at fejre nytår på måske det absolut ultimative sted i verden – nemlig Times Square i New York. Men er økonomien ikke til, at tage hele vejen til Amerika kan du nu holde nytår på Times Square via en applikation.
Applikationen hedder Times Square Ball og giver dig muligheden for ”næsten” at være tilstede på Times Square selv. Du kan opleve kuglen falde på Times Square, og følge med i seks timers livestream fra nytårsfesten i New York.
Times Square Ball, som nytårsfesten på Times Square kaldes, er en af de mest kendte nytårsfester i hele verden. Sidste år deltog mere end en million mennesker i selve festen, mens der var omkring en milliard mennesker, der fulgte festen enten på TV eller via streaming.
Du kan downloade applikationen gratis i både Apples App Store og Google Play Store.
Mere til historien
I Danmark er det tætteste vi kan komme på Times Square Ball rådhusuret på Rådhuspladsen i København. Det er i Danmark det, som signalerer, at vi tager hul på et nyt år.
En anden ting, som vi traditionelt går op i herhjemme nytårsaften er Dronningens og Statsministerens nytårstale. Det var i øvrigt Christian 10., som der den første danske konge, der afholdt nytårstale. Den fandt sted 1. januar 1941 i radioen.