Direktørens blog – eksklusive inputs fra toppen af telebranchen
Hvad mener den adm. direktør? Og bruger han / hun selv teknologien? MereMobil.dk giver dig adgang til holdninger fra topledere i den danske telebranche.
På MereMobil.dk vil vi gerne give dig størst mulig indsigt i, hvad der sker i telebranchen, også bag linjerne og på de kontorer, hvor der ikke altid er adgang.
Derfor har vi lanceret konceptet ”Direktørens blog”, hvor fremtrædende personer i telebranchen, kommer med deres egne meninger og analyser af, hvad de ser i markedet netop nu. Der er også plads til, at de kan fortælle hvordan de selv anvender den moderne teknologi.
Kommentarerne kan bedst sammenlignes med de holdningsbaserede artikler i aviserne, kendt som kronikker, der ofte er skrevet af topledere eller politikere med en mening.
Jeg håber, du vil tage godt imod Direktørens blog.
Den første ved tasterne blev David Elsass, Vice President og direktør for 3s privatmarked. Davis er en begejstret gadgetbruger, og i indlægget ”Phablets – ja tak!” fortæller han, hvordan de store skærme, har sneget sig ind på ham.
– Velkommen til MereMobil.dk – Danmarks nye mobilsite
Hvis du har forslag til personer, der kunne være interessante at få indlæg fra, er du meget velkommen til at kontakte os, eller skrive en kommentar under artiklen.
Mere til historien:
Idéen til Direktørens blog opstod under efter et møde med en af toplederne i teleindustrien, hvor jeg sad og lyttede til personens meget engagerede holdninger, og tænkte, det burde fortælles til andre – ganske simpelt fordi jeg synes, det var interessant.
Det er mit håb, at du finder disse artikler lige så interessante, som jeg gør. Jeg glæder mig i hvert fald til at kunne introducere dig for flere af de personer, som slutbrugere (og til dels også journalister) ofte har ringe adgang til.