Danskere bringer AR ind i et nyt bilspil på smartphonen
Et nyt mobilspil ræser ind i garagen på Android og iOS. StreetCars er et nyt Augmented Reality spil, hvor du scanner IRL biler ind i spillet.
Augmented reality (i daglig tale kaldet AR) får en del opmærksomhed på den mobile platform. På spilfronten har der været stor succes med spil som Pokémon GO, Draconius GO og sidst men ikke mindst Jurassic World Alive.
Donkraft Digital tager skridtet videre med AR som vi kender det. Det sker i et nyt spil kaldet StreetCars.
LÆS OGSÅ: Tim Cook tror på Augmented Reality
Et hold af unge danskere har lavet et spil for folk der elsker biler. Men det er ikke bare et spil hvor du kan køre i de sejeste øser. Nej det er et spil hvor du skal ud i den store verden og scanne nummerplader, for at få bilerne ind i spillet.
Det fungere på den måde, at man går ud og finder sin yndlingsbil og scanner nummerpladen ind i spillet. Når det er gjort, så laver spillet bilen om til en passende bil i spillet. Det er fremgangsmetoden hvis du vil have nye biler i spillet.
Når du har fundet det antal biler du ønsker, kan du give den gas i spillet. For du har nu mulighed for at køre en masse seriøs ræs enten mod vennerne eller tilfældige spillere online. Det fungerer på den måde, at du har forskellige løbstyper at vælge imellem, og i disse skal du slå andres tid.
LÆS OGSÅ: Dansk spilsucces: Subway Surfers slår Super Mario
Har du ikke de fedeste biler, der hvor du bor, så fortvivl ikke. Der er nemlig mulighed for at opgradere sine biler, så de bliver bedre end da du fik dem ind i spillet. Der kan gejles og tunes til den store guldmedajle. Så selvom du har en Fiat Punto stående i indkørslen derhjemme, kan den måske trække fra den fede Toyota Supra med tiden.
Skabt af danskere du måske kender
StreetCars er gratis at spille. Så hvis det frister kan det downloades til iOS eller Android enheder. Spillet er skabt af Donkraft Digital.
Donkraft Digital er et spil firma der er startet op i år af et hold unge gutter. De og nogle investorer har slået pjalterne sammen med det gamle spilfirma Game Swing. Hvis du syntes Game Swing lyder bekendt er det helt korrekt. De står blandt andet bag Stikbold! A Dodgeball Adventure.
Streetcars trailer
Mere til historien
Der er smidt godt 2 millioner kroner i dette projekt for at få StreetCars bragt til live.