Nu kommer Nokia 8 til Danmark i en eksklusiv version
En eksklusiv blank kobberfarve af Nokia 8 lander nu endelig i Danmark. Se den her.
Det er ingen hemmelighed, at jeg allerede fra lanceringen af Nokia 8, var meget begejstret for både den, og hele projektet omkring det nye Nokia.
Godt design og kraftige specifikationer kombineret med en helt ren Android udgave og hurtige opdateringer. Det er noget, der tiltaler mig. Generelt høstede Nokia 8 flotte anmeldelser, og teleselskaberne var da også ret begejstrede, da det nye Nokia opstod.
Nokia 8 har hidtil kun været tilgængelig i farverne Tempered Blue og Steel. Altså ret konservativt.
Nu sker der imidlertid noget nyt. Den super eksklusive blanke kobber-farve kommer nu til Danmark i et begrænset oplag. Denne farve er virkelig anderledes end noget andet du hidtil har set på en smartphone.
Oplaget er så begrænset, at der end ikke bliver udstillingsmodeller tilgængelige, oplyser HMD Global, til MereMobil.dk.
Hovedspecifikationerne er:
- Skærm: 5,3 tommer
- Opløsningen: 2.560 x 1.440 (QHD)
- Qualcomm Snapdragon 835
- 4 GB RAM
- Intern hukommelse: 64 GB
- Udvidelse: Op til 256 GB via MicroSD
- Kamera: 13 megapixels (farve) + 13 megapixels (monokrom) – dualkamera
Nokia 8 er netop opdateret til Android 8.0.
Da jeg anmeldte Nokia 8 fik den 5 ud af 6 stjerner og vores særlige ”Anbefaler”-mærke. Dette er virkelig en cool telefon, hvis ikke der skal stå Samsung eller Huawei på kassen.
Nokia 8 i kobber findes hos Telenor og Proshop fra mandag 11. december 2017.
Første kig på Nokia 8
Mere til historien
Ifølge Pricerunner er Annoncelink prisen på Nokia 8, 64 GB, dual-SIM, ned til 4.100 kroner.