Ventetiden er slut. Sådan får du iPhone X i dag

TIP: Snyd dig uden om køen hos Apple, og få iPhone X i lommen allerede i dag. Vi guider dig til, hvordan du gør samtidigt med, at du sparer penge.

iPhone X

En brugt iPhone X kan sikre dig besparelse (Foto: Apple)

Ventetid på 3-4 uger er LANG tid, hvis det kribler i fingrene for at få fat på markedets nyeste og vildeste iPhone. Ikke desto mindre er 1-2 uger den aktuelle ventetid på alle iPhone X modellerne, hvis den købes fra Apples officielle webshop. For kort tid siden var den 3-4 uger.

En søgning på DBA viser, at der er mange brugte iPhone X telefoner til salg. Naturligvis er det begrænset, hvor brugte de kan være, da salget først begyndte i starten af november. Der er formodentlig tale om fejlkøb, eller nogle der har købt iPhone X bare lige for at prøve den af. Selvfølgelig er der også nogle, som har købt med videresalg i tankerne.

Lige nu er der omkring 56 annoncer med iPhone X på DBA. Disse er fordelt med cirka 24 styk på 64 GB versionen og 32 styk, hvis det er udgaven med 256 GB du jagter.

GUIDE: Derfor skal du vente med at købe din næste smartphone

Vær opmærksom på prisen

En helt ny iPhone X koster 8.899 kroner (64 GB) eller 10.249 kroner (256 GB) hos Apple. Dette er vigtigt at have in mente, inden du slår til. Naturligvis giver det ingen mening at betale overpris for et i forvejen dyrt produkt.

Nogle sælgere regner tydeligvis med en fortjeneste. Så her må du stå fast og forhandle dig frem til en god pris. Husk på. Så snart Apple igen kan levere telefoner fra dag til dag, så risikerer brugsælgerne at brænde inde med dem. Det skal du udnytte i forhandlingen af prisen.

64 GB udgaven udbydes ”brugt” til priser fra 7-9.000 kroner. Den store 256 GB version starter på 8-11.000 kroner. For kort tid siden lå denne helt op til 14.250 kroner.

TIP: Vil du sælge? Sådan får du mest for telefonen

Tjek dette inden du køber

Hvis du vil købe en ”brugt” iPhone X fra en, der eksempelvis har fortrudt købet, og vil du betale tæt ved ny-prisen, så er der et par ting, som du skal være opmærksom på.

  1. Sørg for sælgeren har kvitteringen / fakturaen fra købet
  2. Pakken skal være i ubrudt emballage
  3. Hent telefonen personligt. Undgå forsendelse

Hvis pakken har været åbnet og plastikbeskyttelsen omkring telefonen er fjernet, bør du have et pænt afslag, da produktet i princippet ikke er ”nyt”. I denne sammenhæng skal du nøje se efter eventuelle ridser og andre skader.

Har iPhone X været taget i brug, altså sat op af sælgeren, så tjek om den er logget ud af sælgerens Apple ID. Ellers kan du ikke aktivere den.

Der er flere gode råd om køb af brugte smartphones i en af vores guideartikler. Her gennemgås 5 ting du skal tjekke inden du køber en brugt telefon.

Vil du have en vurdering af iPhone X, inden du køber brugt, så tjek min anmeldelse af iPhone X.

Mere til historien

Overvejer du at købe en iPhone 8 så tjek lige denne guide. Her får du nogle grund til, at overveje en iPhone 7 i stedet. Denne artikel er bragt i samarbejde med DBA Guide.

Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Apple klar med vigtige sikkerhedsrettelser

Apple har udsendt vigtige opdateringer til iPhone, iPad, macOS og visionOS, samt en vigtig opdatering til ældre iPhones.

(mere…)
Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte, powerbank og FM-radio har gjort særligt én nødradio meget eftertragtet.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
5 billige hovedtelefoner med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram