Teleselskaberne: Apple har skabt endnu en succes

Forventningen hos de danske teleselskaber er fortsat stor hos de danske teleselskaber til de nye produkter, iPhone X, iPhone 8 og iPhone 8 Plus.

iPhone X (Foto: Apple)

iPhone X (Foto: Apple)

De danske teleselskaber er ikke i tvivl, selvom det Apple offentliggjorde ved årets store iPhone-event ikke var den store overraskelse, så er det uden tvivl utrolig spændende, og forventningerne til produkterne er høje.

iPhone X – alt om den eksklusive jubilæums-iPhone

Selvom iPhone X koster over 10.000 kroner uden abonnement, så skal danskerne nok købe produktet.

– ”Prisen er selvfølgelig høj for nogle, men der er også mange der ikke vil synes det. Hovedparten af de danske mobilkøbere vil sige, at selvfølgelig er det mange penge, men fordeles det over 30 måneder, så er det ikke så meget mere om måneden end de måske er vant til at betale. Dog vil færre nok købe den ved kontantsalg,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3, til MereMobil.dk.

iPhone X – det er prisen for 10-års iPhonen i Danmark

iPhone 8 og iPhone 8 Plus

iPhone 8 og iPhone 8 Plus (Foto: Apple)

Hos YouSee fremhæver de mere det brede sortiment, som Apple har af iPhones netop nu. Men YouSee er bestemt ikke i tvivl om, at der er mange kunder til særudgaven iPhone X.

– ”Apple har efterhånden et ret bredt sortiment af iPhone modeller, der strækker sig over et bredt prisspektra, så der er til de flestes smag og pengepung. Fra den billigste iPhone SE til nu snart iPhone X til over 10.000 kr. Jeg er ikke i tvivl om, at der nok skal være mange kunder til iPhone X. Kunder, som gerne vil prøve det ypperligste Apple kan præstere og prøve den nyeste teknologi. Jeg glæder mig personligt meget til at opleve det nye Face ID og se hvor godt, det fungerer i virkeligheden,” lyder det fra Morten Høgh, ansvarlig for Device Management hos YouSee

iPhone X vs. iPhone 8 – hvad sælger bedst?

Det er selvfølgelig svært at spå om, hvilken af de nye modeller der bliver mest eftertragtet. Det handler om flere ting blandt andet leveringssituationen. Men leveres der produkter så efterspørgslen mødes, er der købere til alle modellerne.

– ”Jeg tror salget bliver nogenlunde 50-50 mellem iPhone 8 og iPhone X. iPhone 8 vil sælge +/- ligeså godt som iPhone 7 har gjort, måske lidt mindre. De nyheder der er inkluderet i iPhone X betyder der kommer en masse salg på toppen, hvilket kan betyde nogle vælger iPhone X,” lyder det fra David Elsass.

Så små er forskellene på iPhone 8 og iPhone 7

Også YouSee er sikker på, at der er købere til de nye modeller generelt. Uanset om det er iPhone 8, iPhone 8 Plus eller iPhone X.

Her er forskellene på iPhone X, iPhone 8 og iPhone 8 Plus

– ”Der er nok ingen tvivl om, at det ikke er iPhone X, der bliver den største sællert, hvis vi kigger et år frem.  Men det er den mest interessante nyhed Apple kommer med, og helt klart også den, der kommer til at løbe med meget af opmærksomheden. Der vil også være rigtig god grund til at opgradere sin ældre iPhone til en af de nye 8-modeller. Her får man også den nye hurtige indmad, trådløs opladning og det spændende nye kamera,” lyder det fra Morten Høgh.

iPhone X og Apple Watch Series 3

iPhone X og Apple Watch Series 3 med trådløs opladning (Foto: Apple)

Hvem er målgruppen?

Når man hører om en smartphone til mere end 10.000 kroner (for den dyreste variant), så lyder det virkelig som mange penge. Og det er det også. Det er stort set samme pris, som en dyr bærbar computer. Men målgruppen er der. Det hersker der ingen tvivl om.

– ”Målgruppen for iPhone X er mennesker, der er inde i Apples-univers, hvor tingene forbinder hinanden i hjemmet. Den sammenhæng der er mellem Apples produkter retfærdiggør den højere pris end eksempelvis en Android-telefon. Selvom Android er ved at blive value-for-money med super fede produkter, men sammenhængen til hjemmet og de øvrige enheder er ikke på niveau med Apples produkter,” siger David Elsass.

iPhone 8 og 8 Plus dansk pris og tilgængelighed

Klar til at modtage forudbestillinger

Både hos 3 og YouSee er man også klar til at modtage forudbestillinger på de nye iPhone-modeller. Begge selskaber åbner op for forudbestillingerne på iPhone 8 og iPhone 8 Plus fredag morgen klokken 9.01.

Hos YouSee har de også investeret i et nyt kø-system, som skal forsøge at afhjælpe presset.

iPhone 8

iPhone 8 (Foto: Apple)

– ”Der er altid stort pres på, når vi sætter nye iPhones til salg, og vi regner helt sikkert med, at der kommer tryk på fredag, når vi åbner op for forudbestillinger. Da vores systemer var meget pressede sidste år, har vi i år investeret i et kø-system – ikke ulig hvad man kender fra SKAT – der kan afhjælpe presset. Man kan både bestille online og i vores butikker – og det er som altid først til mølle,” slutter Morten Høgh fra YouSee.

Gamle modeller glemmes ikke

Køber man Apple produkter er det også vigtigt at huske, at de opdateres længe. Og selvom man har en ældre model, så får man altså nogle af de nye funktioner.

iOS 11 er klar til iPhone og iPad – i næste uge

Afstemning: Skal du have ny iPhone?

[polldaddy poll=”9829081″]

Dilemma: Ny iPhone…? Den gamle på museum?

Mere til historien

Du kan se eller gense Apples event, hvor de offentliggjorde iPhone X, iPhone 8, iPhone 8 Plus, Apple Watch Series 3 og Apple TV 4K.

Læs også:
Så meget er iPhone 7 og iPhone 7 Plus faldet i pris

Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Apple klar med vigtige sikkerhedsrettelser

Apple har udsendt vigtige opdateringer til iPhone, iPad, macOS og visionOS, samt en vigtig opdatering til ældre iPhones.

(mere…)
Rygterne svirrer om Vision Pro 2-headset

Der svirrer rygter om, at Apple arbejder på næste generation af deres Vision Pro-headset.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
Er Apple på vej med et fjernsyn?

Rygterne svirrer om, at Apple vil lancere et fjernsyn. Det er dog ikke første gang, at sådanne rygter florerer. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram