OnePlus 2 får ikke Android 7.0 Nougat
OnePlus oplyser nu, at OnePlus 2 ikke vil få Android 7.0 Nougat opdateringen.
OnePlus kom lidt i modvind tidligere på året. En række brugere mente, at de lod gamle kunder i stikken blandt andet med manglende opdateringer på ældre telefoner.
– Lader OnePlus sine gamle kunder i stikken?
Nu oplyser OnePlus, at en officiel OxygenOS-opdatering baseret på Android 7.0 Nougat ikke kommer til OnePlus 2. Det skriver Pocketnow.com.
Nyheden er opsnappet på XDA-Developers forum, hvor der i et brev fra OnePlus support står følgende.
– ”Selvom vi gerne ville give OnePlus 2 den seneste opdatering, så har vi altså valgt at stoppe opdateringer for ældre enheder. Men vi vil fortsat yde garanti for vores brugere og leverer opdateringer og support bedst muligt – også for OnePlus 2-brugere,” sådan lyder det i brevet fra kundeservice.
– OnePlus 5-event rygtes til 15. juni 2017
OnePlus har ikke tidligere specificeret, hvor længe de vil yde support for OnePlus 2 eller OnePlus X – for den sags skyld.
Derimod har OnePlus forsikret OnePlus 3-ejere om, at de vil modtage opdateringer næsten samtidig med OnePlus 3T. I sidste uge meldte OnePlus ud, at Android O-opdateringen vil komme til både OnePlus 3 og OnePlus 3T.
– OnePlus 3 og OnePlus 3T vil få Android O
Det har altid været formodet, at understøttelsen af opdateringer ville være to år, men OnePlus 2 har eksempelvis kun været understøttet i cirka 21-22 måneder. Og fejlrettelser m.m. har været langvarige.
Mere til historien
OnePlus X-brugere har måtte kæmpe for at få Android 6.0 Marshmallow opdateringen.