HTC U 11 lækket i video forud for lancering
HTC afholder stor tirsdag, hvor de vil offentliggøre deres næste topmodel. Men nu beretter websites, at telefonen allerede er lækket i video.
HTC er helt klar til at lancere deres andet flagskib i 2017. Navnet bliver HTC U 11. Og den officielle lancering sker ved et simulant event i morgen, der foregår i byerne New York, London og Taipai.
– HTC på vej med nyt flagskib – invitationerne sendt ud
Men allerede nu er en række hands-on videoer dukket op på YouTube.
Videoerne er fra en vietnamesisk bruger, og ud fra videoerne at dømme fornemmes det, at Edge Sense er den største nye feature denne gang. Hjemmesiden GSMArena.com fortæller, at videoerne efterfølgende er blevet slettet. Dog har de fået fanget nogle screenshots.
Du finder desuden flere billeder på GSMArena’s hjemmeside.
Siderne på HTC U 11 giver dig altså mulighed for, at ”squeeze” telefonen og dermed kontrollere nogle features. Dette kan eksempelvis være at tage et billede eller starte Google Assistant. Du kan selv justerer hvor ”følsom” telefonen skal være over for dine ”squeeze”.
Det ventes, at HTC U 11 kommer med Qualcomm Snapdragon 835 processor, 6 GB RAM og en 5.5 tommer QHD LCD skærm. Ligesom det også ventes, at den har et 12 megapixels kamera og et frontkamera på hele 16 megapixels.
– HTC U 11 – nu er specifikationerne lækket
Vi er dog langt klogere på produktet i tirsdag. MereMobil.dk dækker lanceringen – så du kan læse alt om lanceringen her i morgen.
Mere til historien
Du kan læse vores anmeldelse af den seneste HTC topmodel, HTC U Ultra, der blev lanceret i foråret. Du finder anmeldelsen her.